
Osvald Helmuth Herbert Pedersen (14. juli 1894 i København - 18. marts 1966 i Skovshoved) var en dansk skuespiller og visesanger. Osvald Helmuths karriere indledtes i Randers i 1913. Herefter kom han til Nørrebros Teater i København. Han fik i 1929 sit store gennembrud med revyvisen Ølhunden glammer af Poul Henningsen. Han var med til at danne Cirkusrevyen i 1935. I 1940'erne havde han mange store triumfer i Dagmarrevyerne og var i 1950'erne en af hovedkræfterne bag ABC-revyerne.
Han var den danske revyskuespiller par excellence og stod bag utallige landeplager. Af de mest kendte er Dit hjerte er i fare Andresen, Herlig en sommernat, 100 mand og en bajer og Bar' engang imellem.
Som visefortolker var Osvald Helmuth mangesidig, men huskes især for sine portrætter af den lille mand i viser som Sagt op, om en fyring, Havnen, om funktionæren med udlængsel og Henne om hjørnet, om alkoholikeren på værtshuset. I den anden ende af viserepertoiret sang han Gluntarne af Gunnar Wennerberg med Poul Reumert. Fold ud
Af mere seriøse roller er Jeppe i Jeppe på Bjerget (som gæst på Det kongelige Teater, 1954) og Doolittle i My Fair Lady i 1960.
Han blev Ridder af Dannebrog i 1953 og i forbindelse med sit 50-års skuespillerjubilæum i 1963 ophøjet til Ridder af 1. Grad
Osvald Helmuth var far til skuespilleren Frits Helmuth.
Begravet på Ordrup Kirkegård.
Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:
- Cirkusrevyen 1936 - 1936
- Der var engang en vicevært - 1937
- En fuldendt gentleman - 1937
- Cocktail - 1937
- Den mandlige husassistent - 1938
- Blaavand melder storm - 1938
- Familien Olsen - 1940
- En mand af betydning - 1941
- Ebberød Bank - 1943
- Op med humøret - 1943
- Stjerneskud - 1947
- Berlingske Tidende (film) - 1949
- Som sendt fra himlen - 1951
- Vores fjerde far - 1951
- Den kloge mand (1956) - 1956
- Pigen i søgelyset - 1959
- Den hvide hingst - 1961
- Harry og kammertjeneren - 1961
- Jensen længe leve - 1965
- Sult (film) - 1966
Litteratur
- John Lindskog, Faders vilje - Osvald, Søster og Frits Helmut - dramaet bag scenen, Aschehoug, 2006. ISBN 87-11-30017-5.
- Sven Borre, Bogen om Osvald, Stig Vendelkjærs Forlag, 1967.
- Osvald Helmuth, Lev stærkt - dø gammel, Stig Vendelkær, 1963. (Erindringer)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.