Einar Otto Gelsted (født Jeppesen 4. november 1888 i Middelfart - 22. december 1968 i København) var en dansk forfatter, lyriker, litteraturkritiker og journalist. Aktivt engagement som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra 1929.
Opvækst og virke
Otto var søn af købmand i Middelfart Peder Jeppesen og Marie Larsen, døbt den 20. januar 1889.
Otto blev opdraget katolsk, men vendte sig mod sin baggrund. I stedet vendte han sig imod kulturradikale kredse og blev ven med blandt andre Poul Henningsen. Han var medarbejder ved denne tidsskrift Kritisk Revy 1926-28. Han var fra 1936 knyttet som journalist til avisen Arbejderbladet og efter krigen til Land og Folk.
Hans litterære virksomhed falder i tre faser: En tidlig som lyriker med debutsamlingen De evige ting i 1920. Under krigen skrev han som Nordahl Grieg mobiliserende og patriotiske digte. I sine sidste år optog han sin interesse for græsk sprog og kultur og udgav i 1954 og 1955 gendigtninger af Homers Odysseen og Iliaden. I begyndelsen af 1996 blev et ufærdigt manuskript til en dansk oversættelse af den romerske digter Catullus fundet i Hans Reitzels Forlags arkiv. Otto Gelsted har foretaget oversættelsen engang i perioden 1958-68, og det blev færdiggjort og udgivet i 1997 af Erik Barfoed. Fold ud
Otto Gelsted ligger begravet på Ordrup Kirkegård.
"Naturen, det billige Skidt"
Otto Gelsted er ophavsmand til udtrykket "Naturen, det billige Skidt", som han mente tydeligt ironisk. I digtsamlingen Under Uvejret (1934) skriver han under titlen Sommerøen:
- Jeg kommer igen til min Sommerø
- Til Naturen, det billige Skidt
- og Aspen suser mig mørkt i Møde
- og Blitfuglen fløjter: blit, blit!
Frasen Naturen, det billige skidt er blevet en fast vending i sproget og også misbrugt, idet Gelsteds holdning var den at ikke kun ting købt for penge kan have værdi. Mange tillægger uretmæssigt Poul Henningsen citatet.
Blitfuglen henviser formentlig til brogeblit eller blitte, ældre jyske navne for den sort-hvide vadefugl klyde.
Noter og referencer
Litteratur
- Lene Nordin, Otto Gelsteds standpunkt : sammenhængen mellem filosofi og digtning i Otto Gelsteds forfatterskab indtil 1940, Museum Tusculanum, 1983. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning / udgivet af Det Filologisk-Historiske Samfund, nr. 303). ISBN 87-88073-35-1.
Eksterne links
- Ivar Digernes: Otto Gelsted 60 år fra den norske kommunistavisen Friheten 1948
-
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.