Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Ove Rode

Wikipedia

Ove Rode (31. august 1867 i Gentofte – 11. juli 1933 smst) var en dansk politiker, redaktør, forfatter og indenrigsminister.

Søn af Gotfred Rode (1830 – 1878) og Margrethe Lehmann. Broder til digteren Helge Rode. Dattersøn af politikeren Orla Lehmann.

Han blev student i 1885 fra Christiania Universitet. Efter at have forsøgt sig med sit eget dagblad, København, blev han medarbejder ved Politiken. Siden blev han politisk redaktør. Han skrev meget kritiske artikler om Alberti og medvirkede til dennes fald.

I 1909 blev han valgt til Folketinget for Det Radikale Venstre og blev gruppeformand og politisk ordfører. Han blev i Folketinget til 1927, hvor han selv valgte at udtræde.

I 1913 blev han indenrigsminister i regeringen C. Th. Zahle II. Han blev en omstridt person, fordi han som indenrigsminister under 1. verdenskrig forsøgte at omsætte de socialradikale ideer til praktisk politik. I Gimle-talen fra 1916 gør han rede for sine ideer. Fold ud

I 1927 efterfulgte han Henrik Cavling som ansvarshavende redaktør på Politiken.

Begravet på Gentofte Kirkegård.

Litteratur

  • Tage Kaarsted, Ove Rode - en politiker bliver til, 4 bind, Odense Universitetsforlag, 1963-89.

Ekstern henvisning

Dansk biografisk Lexikon

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.