Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Ove Sprogøe

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 21. december 2009 kl. 12:20

Wikipedia

Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (21. december 1919 i Odense - 14. september 2004 i Tårnby på Amager) var en af Danmarks mest benyttede skuespillere. Han blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernees elevskole i 1944, og havde sin debut som Nicolai året efter i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. I 1945 giftede han sig med Eva Sprogøe, med hvem han fik tre sønner, blandt andre sønnen Henning Sprogøe, der også er skuespiller.

Liv og karriere

I mange år spillede han sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller både i Danmark og udlandet er nok doktor Hansen i
Matador og den geniale vaneforbryder Egon Olsen i filmene om Olsen-banden. Begge filmatiseringer må siges at være blevet en del af dansk kultur. Med Olsen-banden blev flere af Egon Olsens replikker næsten landeplage - f.eks. udtryk som "Jeg har en plan" og "Ti dog stille, sindssyge kvindemenneske". Også bandeordene blev populære - f.eks. "Hundehoveder", "Hængerøve" og "Skidesprællere". Fold ud

Ove Sprogøe er sidenhen blevet hædret på ganske særlig vis for sin rolle som Egon Olsen. Et fællestræk for alle filmene er, når Egon bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel, og går ned af den gamle Fængselsvej i Albertslund, hvor Benny og Kjeld henter ham. Da Ove Sprogøe døde den 14. september 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle tage navneforandring efter den geniale småforbryder, da vejen jo næsten tilhørte ham. Og efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004, på Ove Sprogøes 85 års fødselsdag, ændrede kommunen således vejens navn, så at den i dag hedder Egon Olsens Vej.

Ove Sprogøe medvirkede i revy og teater og optrådte som sanger flere gange. Han medvirkede i 154 film,
hvilket er næstflest film af en dansk skuespiller, kun overgået af Karl Stegger. Også de mere alvorlige karakterroller stod på
Ove Sprogøes repertoire, som f.eks. i filmatiseringen af Hans Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig, fra 1971, som Sprogøe modtog en Bodil for.

Foruden Matador, medvirkede han også i flere tv-serier. Han havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen. Derudover medvirkede han også i større og mindre biroller, f.eks. som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og Birksted i Charlot og Charlotte (1996).

  

Den forsvundne fuldmægtig var også en af de mange romaner, Ove Sprogøe som lydbogsindlæser læste op i radio og til forlagsproduktioner. En genre han var mindre kendt for, men som han håndterede i mesterklasse.

Han så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.

I 1998 stoppede Ove Sprogøe sin lange skuespillerkarriere. Det gjorde han med stil i sin gamle og nok mest berømte rolle som Egon i den 14. og sidste Olsenbanden-film: Olsenbandens sidste stik. Kort efter Ove Sprogøes død i 2004 oprettede Nordisk Film et stipendium i hans navn til støtte for skuespillere.

Udover bøger var Sprogøe var også samler af modernistisk kunst og samtidskunst. Han havde bl.a. værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Samlingen blev efter hans død solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Hædersbevisninger

  • Frederik Schybergs Mindelegat
  • 1956 - Bodil (På tro og love)
  • 1968 - Mogens Wieth-legatet
  • 1972 - Bodil (Den forsvundne fuldmægtig)
  • 1975 - Bodil (Olsen-bandens sidste bedrifter)
  • 1976 - Teaterpokalen for rollen Adolf i Faderen
  • 1979 - Osvald Helmuths Æreslegat
  • 1980 - Årets Radise
  • 1980 - Studenternes Æreskunstner
  • 1982 - PH-prisen
  • 1985 - LO's kulturpris
  • 1989 - Jord- og Betonarbejdernes Kulturpris
  • 1989 - Ole Haslund Hæderspris
  • 1994 - Revyernes Revys Æreskunstner
  • 1999 - Æresbodil
  • Posthumt - Vejen til Statsfængslet i Vridsløselille er omdøbt til Egon Olsens Vej
  • Posthumt - Desuden er der opkaldt en plads i det centrale Odense efter Ove Sprogøe.

Filmografi

Spillefilm

Ove Sprogøe medvirkede i følgende produktioner:

1946

  • Hans store Aften - Debutfilm
  • Diskret Ophold

1947

  • Hatten er sat
  • Lise kommer til Byen

1948

  • I de lyse Nætter
  • Penge som Græs
  • Støt står den danske sømand
  • Tre år efter

1949

  • Kampen mod uretten

1950

  • De røde heste
  • Lynfotografen
  • Smedestræde 4

1951.

  • Vores fjerde far

1951

  • Dorte
  • Nålen

1952

  • Det store løb
  • Rekrut 67 Petersen

1953

  • Den gamle mølle på Mols
  • Far til fire
  • Kriminalsagen Tove Andersen
  • Ved Kongelunden
  • Vi som går køkkenvejen

1954

  • Det er så yndigt at følges ad
  • I kongens klær

1955

  • Det var på Rundetårn
  • Min datter Nelly
  • På tro og love

1956

  • Den kloge mand
  • Færgekroen
  • Kispus
  • Hvad vil De ha'?

1957

  • Der var engang en gade
  • Ingen tid til kærtegn
  • Tag til marked i Fjordby

1958

  • Styrmand Karlsen

1959

  • Onkel Bill fra New York
  • Poeten og Lillemor
  • Charles' tante

1960

  • Baronessen fra benzintanken
  • Elefanter på loftet
  • Forelsket i København
  • Poeten og Lillemor og Lotte

1961

  • Gøngehøvdingen
  • Poeten og Lillemor i forårshumør
  • Sorte Shara - Alarm i Østersøen
  • Støv på hjernen

1962

  • Det stod i avisen
  • Det støver stadig
  • Det tossede paradis
  • Journey to the Seventh Planet
  • Drømmen om det hvide slot
  • Lykkens musikanter
  • Oskar
  • Sømænd og svigermødre

1963

  • Bussen
  • Dronningens vagtmester
  • Et døgn uden løgn
  • Frøken April
  • Frøken Nitouche
  • Peters landlov
  • Pigen og pressefotografen
  • Støv for alle pengene
  • Vi har det jo dejligt

1964

  • Don Olsen kommer til byen
  • Majorens oppasser
  • Sommer i Tyrol
  • Når enden er go'

1965

  • Een pige og 39 sømænd
  • En ven i bolignøden
  • Flådens friske fyre
  • Mor bag rattet
  • Passer passer piger
  • Pigen og millionæren
  • Slå først, Frede

1966

  • Der var engang
  • Flagermusen
  • Pigen og greven
  • Slap af, Frede
  • Soyas tagsten
  • Søskende
  • Tre små piger

1967

  • Det er ikke appelsiner - det er heste
  • Elsk din næste
  • Fup eller fakta
  • Historien om Barbara
  • Jeg - en markis
  • Jeg er sgu min egen
  • Martha
  • Min kones ferie
  • Nyhavns glade gutter (Onkel Joakims hemmelighed)

1968

  • Dage i min fars hus
  • Det er så synd for farmand
  • Det var en lørdag aften
  • Dyrlægens plejebørn
  • Farvel Thomas
  • Min søsters børn vælter byen
  • Olsen-banden
  • Soldaterkammerater på bjørnetjeneste

1969

  • De fem og spionerne
  • Der kom en soldat
  • Kys til højre og venstre
  • Olsen-banden på spanden
  • Pigen fra Egborg
  • Sjov i gaden

1970

  • Amour
  • De fem i fedtefadet
  • Giv gud en chance om søndagen
  • Oktoberdage
  • Præriens skrappe drenge
  • Rend mig i revolutionen

1971

  • Ballade på Christianshavn
  • Den forsvundne fuldmægtig
  • Hjemme hos William
  • Olsen-banden i Jylland
  • Revolutionen i vandkanten

1972

  • Familien med de 100 børn
  • Lenin, din gavtyv
  • Mor, jeg har patienter
  • Nu går den på Dagmar
  • Olsen-bandens store kup

1973

  • Afskedens time
  • Olsen-banden går amok

1974

  • Olsen-bandens sidste bedrifter

1975

  • Familien Gyldenkål
  • Olsen-banden på sporet

1976

  • Affæren i Mølleby
  • Den korte sommer
  • Hjerter er trumf
  • Olsen-banden ser rødt

1977

  • Pas på ryggen, professor
  • Olsen-banden deruda'

1978

  • Du er ikke alene
  • Hvem myrder hvem?
  • Lille spejl
  • Olsen-banden går i krig

1979

  • Johnny Larsen
  • Krigernes børn
  • Olsen-banden overgiver sig aldrig
  • Rend mig i traditionerne
  • Trællenes oprør

1980

  • Danmark er lukket
  • Trællenes børn

1981

  • Olsen-banden over alle bjerge
  • Olsen-bandens flugt over plankeværket
  • Slingrevalsen

1982

  • Den ubetænksomme elsker
  • Pengene eller livet

1983

  • Kurt og Valde

1984

  • Midt om natten

1985

  • Når engle elsker

1986

  • Mord i mørket

1987

  • Hip hip hurra
  • Sidste akt

1988

  • Elvis Hansen - en samfundshjælper

1990

  • Fuglekrigen i Kanøfleskoven

1992

  • Det skaldede spøgelse
  • Krummerne 2 - Stakkels Krumme

1994

  • Kærlighed ved første desperate blik

1995

  • Carmen og Babyface

1998

  • Olsen-bandens sidste stik

Tv-serier

  • Anthonsen, 1984
  • Dr. Dip, 1990
  • Huset på Christianshavn, 1970 - 1977
  • Charlot og Charlotte, 1996
  • Matador, 1978 - 1981
  • Jul i Gammelby, 1979
  • Fangerne på Fortet, 1993

Noter

Litteratur

  • Jacob Wendt Jensen, Ove Sprogøe, People´s Press, 2010. ISBN 9788770558754.

Eksterne henvisninger

  • DR dokumentar fra 1984 om Ove Sprogøe på dr.dk/bonanza
  • Biografi
  • Trailers med Ove Sprogøe på bellabio.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.