Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Palle Huld

  • Et generationsskifte er i gang blandt globetrotterne NY BOG "Jeg har ofte tænkt over om det er eventyreren der skaber eventyret eller omvendt," skriver Thor Heyerdahls rejseledsager på Tigris-ekspeditionen Asbjørn Damhus i Jorden Rundt, en antologi udgivet af Eventyrernes Klub i anledning af klubbens tres-års jubilæum...
  • Tillad mig at slå på tromme for et stykke tv, der rækker langt ud over den herskende horisont, nemlig Hans Christian Nørregaards portræt af Brecht og hændelserne, da han slog lejr i vores kornmodsidyl...

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 27. november 2010 kl. 17:25

Wikipedia

Palle Torben Huld (2. august 1912 i Hellerup - 26. november 2010 i København) var en dansk skuespiller, lydbogsindlæser, forfatter og instruktør.

Efter et studieophold i Canada 1928-1931 blev Huld i 1932 optaget på Det kongelige Teaters elevskole, debuterede på teatret i 1934 og blev fastansat samme sted i 1936. Her spillede Han en lang række store roller i fx Colombe, Der var engang, Genboerne, Elverhøj, Guys and Dolls, Ole Lukøje, Kjartan og Gudrun og Eventyr på Fodrejsen. Derefter fulgte flere kunstneriske succeser på Odense Teater.

I 1928 vandt Huld en konkurrence i dagbladet Politiken og foretog en rejse med skib, jernbane og bil. Konkurrencen var udskrevet i anledning af 100-året for den franske forfatter Jules Vernes fødsel. Ved hjemkomsten blev han på Københavns Rådhusplads hyldet af 20.000 fremmødte. Han beskrev sin rejse rundt om Jorden i bogen Jorden rundt i 44 Dage af Palle. Den blev oversat til over 11 sprog. Hergé læste bogen, som inspirerede ham til at skabe Tintin. Fold ud

Efter sit Canada-ophold, foretog Huld endnu en bemærkelsesværdig rejse i 1935 sammen med kollegaen Elith Foss. De rejste gennem Europa på en Nimbus motorcykel.
To år senere drog parret af sted til Teheran - ligeledes på motorcykel. Hans interesse for rejser sikrede ham medlemskab af Eventyrernes Klub.

Huld blev gennem tiden hædret med flere priser, herunder Frederik Schybergs Mindelegat, Oluf Poulsens Mindelegat og Louis Halberstadts Æreslegat. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog og blev i 2005 æreskunstner i Østermarie, hvor Palle Hulds Hulvej er opkaldt efter ham. Han var siden stiftelsen af Selskabet for Dansk Memorabilitet et festligt midtpunkt for det.

Huld udsendte i 1992 erindringsbogen Så vidt jeg erindrer og var til sin død æresmedlem i Skuespillerforeningen af 1879, i hvis boligkompleks han i mange år havde fast adresse. Efter sin kones død flyttede han på Plejehjemmet Sølund i København, hvor han døde fredag den 26. november 2010.

Film

  • Skilsmissens børn - 1939
  • Elverhøj (film) - 1939
  • Det store ansvar - 1944
  • Det bødes der for - 1944
  • For frihed og ret - 1949
  • Jan går til filmen - 1954
  • Ild og Jord - 1955
  • Ung leg - 1956
  • Eventyrrejsen - 1960
  • Cirkus Buster - 1961
  • Poeten og Lillemor i forårshumør - 1961
  • Mine tossede drenge - 1961
  • Rikki og mændene - 1962
  • Der brænder en ild - 1962
  • Kampen om Næsbygaard - 1964
  • Tine - 1964
  • Selvmordsskolen - 1964
  • Premiere i helvede - 1964
  • Mig og min lillebror - 1967
  • Tre mand frem for en trold - 1967
  • Min søsters børn vælter byen - 1968
  • Mig og min lillebror og storsmuglerne - 1968
  • Det er så synd for farmand - 1968
  • Midt i en jazztid - 1969
  • Manden på Svanegården - 1972
  • Olsen-banden ser rødt - 1976
  • Manden som ikke ville dø - 1999

TV-serier


  • Huset på Christianshavn - 1970-1977 afsnit nr: 81
  • Matador - 1978-1981 afsnit nr: 6
  • Gøngehøvdingen 1992 afsnit nr: 1
  • Kaos i opgangen 1997

 

Bøger om Palle Huld

  • Så vidt jeg erindrer af Palle Huld
  • Jorden rundt på 44 dage med Palle af Palle Huld, 1929.

Kilder

  • Kraks Blå Bog 1974

Noter

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.