Skip to Content
Mandag 22. marts 2010

Paula Larrain

  • Individet har et større ansvar for sit eget liv, end vi nogle gange vil være ved i humanismens Danmark, mener tidligere nyhedsvært og medlem af de konservative Paula Larrain. I hendes bud på en tv-serie, 'Skibsrederen', har skurkene ingen undskyldninger, og de smukke og succesfulde er sympatiske mennesker
  • De seksuelle spændinger slår gnister mellem den lækre skibsingeniør Henrik og og den smukke førstemaskinmester Inge ombord på verdens største containerskib, der bliver kapret af pirater i Aden-bugten i Paula Larrains bud på en borgerlig tv-serie
  • Det er ikke kun til jagt og golf, at Bendt Bendtsen møder erhvervslivets top. Der er også store penge på spil
  • Regeringens stort anlagte konference i Bella Centret om det personlige ansvar havde det hele. Ideologi og underholdning, spin og provokation. Seks ministre og en masse kloge hoveder fra det offentlige og erhvervslivet
  • Var det konservative forslag om en sangbog kommet for fem år siden, havde ingen vel løftet et øjenbryn. Nu aner man hensigten og hensættes i forstemthed over gentagelsens mønster og det patetiske i det mere og mere usynlige partis værdipolitiske tiltag for at overtrumfe regeringens støtteparti
  • Store bogstaver bliver for ofte misforstået som vrede i Danmark, skriver den chilenskfødte journalist og forfatter Paula Larrain
  • Kontroversielle Paula Larrain debuterer - i halvt solonummer - som samfundssatiriker

Wikipedia

Paula Gabriela Alvarez Larrain (født 1970 i Valparaiso, Chile) er en dansk journalist og folketingskandidat for de Konservative i Hillerødkredsen.

Biografi

Paula Larrain kom som fireårig til Danmark med sine forældre, der var politiske flygtninge og måtte flygte fra Chile året efter kuppet mod Salvador Allende i 1973.

Hun blev student fra Esbjerg Statsskole i 1988 og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1994. Hendes første journalistiske job var på Esbjerg Ugeavis, hvor hun blev ansat allerede som 18-årig. Hun valgte dog at tage den formelle uddannelse i Århus, hvor hun kom ind i 1990. Undervejs var hun i praktik på TV-Avisen og på Mellemfolkeligt Samvirkes blad Kontakt. Efter endt uddannelse blev hun ansat som udenrigsmedarbejder på Radioavisen i DR, og hun blev siden udenrigsjournalist på Berlingske Tidende, hvor hun var ansat i syv år - hendes sidste funktion dér var som ledende redaktionssekretær på Berlngske Søndag. Hun vendte tilbage til DR som vært på DR Morgen i 2001 og kom siden på TV Avisens aftenudsendelser, hvor hun i det sidste år var studievært på udsendelsen kl. 21. Hun forlod DR i juni 2007 for at blive selvstændig med firmaet Larrain Consult. Mindre end et år efter blev hun ansat i Danmarks Rederiforening som kampagneleder for Det Blå Danmarks rekrutteringsindsats. I DR var hun ud over at være TV Avis-vært også vært for programmet Året der gik og var medlem af ekspertpanelet i P3-programmet Mads og Monopolet.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.