Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Pernille Skipper

Wikipedia

Pernille Skipper (Født den 10. juli 1984 i Aalborg) er folketingsmedlem for Enhedslisten.

Pernille Skipper er datter af tidligere produktionschef Jørn Skipper og konsulent Henriette von Platten, hun blev student fra Aalborghus Gymnasium 2003 og cand. jur. fra Københavns Universitet 2011. Hun har været medlem af Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront (SUF) siden 2001 og siddet i Enhedslistens hovedbestyrelse siden 2009. Hun var kandidat for Enhedslisten i Odense ved lokalvalg i 2009. Hun var studentermedhjælper ved Center for Rets- og Politiforskning, fra 2005 til 2006, og ved retten i Hillerød, fra 2009 til 2011.

Ved folketingsvalget 2011 blev hun valgt til Folketinget for Enhedslisten i Fyns Storkreds med 5.777 stemmer, heraf 3.243 personlige. Efter valget blev hun Forskningsordfører, Ordfører vedr. grundloven og Retsordfører, hun er medlem af folketings udvalgene Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Retsudvalget, Socialudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og Udvalget til Valgs Prøvelse. Fold ud

Politiske erhverv/tillidsposter

  • Folketingsmedlem for Enhedslisten siden 2011
  • Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse siden 2009
  • Næstformand for Studenterrådet ved Københavns Universitet mellem 2006-2007
  • Næstformand for Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd mellem 2006-2008
  • Bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mellem 2001-2004
  • Formand for elevrådet på Aalborghus Gymnasium og DGS-Nordjylland mellem 2001-2003
  • Medlem af Enhedslisten og SUF siden 2001

Henvisninger

  • Pernille Skipper's hjemmeside

Referencer

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.