Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Peter Adolphsen

  • Tre nye børnebøger af Tore Renberg, Anita Krumbach og Peter Adolphsen kredser alle om energierne i det grænsesprængende, det sorgfulde og det sære
  • Fra alle os til alle jer. Traditionen tro har Informations skribenter lavet en jule-årsquiz med snurrige trivia såvel som vitterlige væsentligheder.
  • Sangen smyger sig ud af højttalerne, og ildfluerne svirrer over Opera Hedelands muntre cirkustolkning af 'Tryllefløjten'. Men der går hvid cowboyhat i Mozart Kamilla Löfström blev kendt som den hårde anmelderhund, da hun i begyndelsen af sin kritikerkarriere gav Benny Andersen tørt på. Hårdheden gælder især over for dårligt sprog og damebladslitteratur - til gengæld har hun en stor åbenhed over for det fjollede og skæve
  • Filuren Peter Adolphsen drager med sin ven Ejler Nyhavn ud på fisketur blandt poesiens traditionelle former
  • På lørdag er der reception for de nyuddannede forfatterskoleelever. Men hvor befinder skolen sig i det litterære landskab anno 2008? Forfatteren Peter Adolphsen, tidligere elev og nu lærer på stedet, ser det ikke som noget problem, at en lukket kreds sætter elevernes tekster under lup
  • Den selvbiografiske fortælling trives ikke kun i grafiske romaner, men også i daglige striber. Og formen behøver ikke at være en kunstnerisk hæmsko
  • Det anerkendte amerikanske tidsskrift The Literary Review sætter i nyt temanummer fokus på dansk litteratur med tekster fra 28 danske forfattere. Men udvalget møder kritik fra eksperter

Wikipedia

Peter Adolphsen (født 1972) er en dansk forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen, hvor han i dag er ansat som lærer. Debuterede i 1996 med Små Historier. Siden er udkommet Små historier 2 (2000) samt kortromanerne Brummstein (2003) og Machine (2006). Adolphsen forsøger i sin kortprosa at videregive et koncist og mættet indtryk uden for mange uvedkommende omstændigheder. Inspirationen fra Per Højholt og Peter Seeberg er tydelig. Adolphsen forener en eklatant, tilspidset, men omflakkende, urolig handling, hvor det er en pointe, at det skete bevæger sig i (for mennesket) uforudsigelige og besynderlige retninger.

Adolphsens Små historier er også små i lyotardsk forstand, og kan derfor anskues ud fra et postmoderne perspektiv, idet de ikke foregiver at formidle en fuldstændig, aflukket verdensanskuelse, men punkterer ethvert tilløb til en sådan gennem et bredt spektrum af genrer og synsvinkler. Verden er ikke til at forstå, forstås. Formen er på den måde vigtig for forståelsen af teksterne. Fold ud

Narrationerne er minimale skiftinge, som ironiserende væver sig ind og ud af populærkulturen, de vil netop adskille sig fra hinanden, vise tilhørsforhold til de forskellige genrer, som kommer til udtryk i tidens massemedier. Disse står i forfatterskabet i et symbiotisk forhold til hinanden: Soap, dokumentar, satire, tragedie, æstetiseret pop.

I sine to romaner Brummstein (2003) og Machine (2006) fremstår Adolphsens budskab mindre svævende (end i Små historier 1 og 2). Begge romaner tager udgangspunkt i hvordan noget der skete for millioner af år siden får indflydelse på forskellige menneskers liv i nutiden (eller i den nære fortid). Den ateistiske Adolphsens pointe er vist nok at det vi mennesker ikke kan forklare (som fx pludselige dødsfald) ikke skyldes guddommelig indgriben, men derimod en årssagssammenhæng der går ud over vores forstand. - Og som altså kan ledes helt tilbage til alpernes tidlige orogonese (Brummstein) eller sågar Big Bang (Machine)!
I 'Machine' henviser fortælleren til Aristoteles' opfattelse af tilfældighedsbegrebet netop som en begivenhed, man ikke kan placere i en årsagssammenhæng.
I sine to romaner benytter Adolphsen sig ligesom i de små historier af mange forskellige tekstlige virkemidler. Fælles for romanerne er desuden fortællerrollen, en fortæller som Adolphsen selv kalder "Hyper-olympikeren". Den super-alvidende fortæller som ved stort set alt om verdens gang og de medvirkende personers tanker.
Både 'Brummstein' og 'Machine' skildrer forholdet mellem østens kommunisme og vestens kapitalisme. 'Brummstein' handler om Tysklands historie i det 20. århundrede som oplevet fra mange forskellige personernes synspunkt, mens det nærmeste man kommer en hovedperson i 'Machine', Djamolidine Hasanov/Jimmy Nash, filosoferer over kulturforskellene mellem sit barndomsland, det sovjettiske Aserbajdsjan, og sit nye land, USA, som han i frustration flygter til i løbet af romanen.

Peter Adolphsens seneste bogudgivelse En million historier (2007), som indeholder præcis en million forskellige historier, er inspireret af den franske digter Raymond Queneaus digtsamling Cent mille milliards de poèmes (1961). Bogen er på 10 sider, hver skåret i 6 vandrette strimler. Der er derfor 10 forskellige begyndelser, der hver har 10 mulige fortsættelser osv. Strimlerne er nummereret 0 til 9. Et tal mellem 0 og 999.999 angiver en konkret tekst.

Peter Adolphsen begyndte i 2007 at levere ugentlige krydsord til bogtillægget i Dagbladet Information, de såkaldte Krydskasser.

Sammen med Ejler Nyhavn har han fornyligt udgivet 'Katalognien. En episodisk versroman', hvor blandet andet idéer fra gruppen Oulipo er benyttet.

Peter Adolphsen spiller på Forfatterlandsholdet.

Eksterne henvisninger

  • Peter Adolphsens egen hjemmeside
  • Tekster på nettet
  • En million historier
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.