Peter Gæmelke (født 7. januar 1955) er en dansk landmand, der fra 1995 til 2009 var præsident for Landbrugsraadet.
Gæmælke blev landbrugsuddannet i 1977 og senere merkonom i regnskab i 1989. Han arbejdede 1977-1983 som driftsleder indenfor planteavl på Lammehave under Dalum Landbrugsskole, men blev i 1983 ejer af gården Røjgård i Gesten ved Vejen, som han i dag fortsat driver sammen med tre nabogårde.
Hans organisatoriske karriere begyndte som bestyrelsesformand for Korinth Landbrugsskole 1986-1990. Efter at have været medlem af bestyrelsen for Brørup Landboforening, blev han formand i 1990. I 1991 blev han 2. viceformand for De Danske Landboforeninger (i dag Dansk Landbrug), samme år formand for Landbrugets Veterinærudvalg, begge dele til 1995. Også i 1991 blev han medlem af Landbrugsraadet, som han blev præsident for i 1995. Fra 1995 til 2002 var han formand for Landboforeningerne, og fra 2002 formand for Dansk Landbrug. Gæmælke var medlem af bestyrelsen for Danske Slagterier 1991-1995 og for Hedeselskabet fra 1995-2003. Af andre bestyrelsesposter kan nævnes bestyrelsesmedlem i Agromek fra 1991, Agroinvest 1995, DLR Kredit A/S fra 1995, JydskeVestkysten 1995-2007, Landbrugets Finansieringsfond fra 1995, KIRKBI A/S fra 2001, Lego 2007, Københavns Universitet fra 2007, Løvenholm Fonden fra 2007 og Sydbank fra 2007 til 2010. Fold ud