Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Pia Allerslev

Wikipedia

Pia Allerslev (født 27. september 1972 i Herning) er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, valgt for Venstre.

Allerslev er student fra Holstebro Gymnasium i 1991 og uddannet folkeskolelærer fra Frederiksberg Seminarium i 1999. Hun arbejdede derefter på Skovshoved Skole, til hun i 2007 blev uddannelseskoordinator i Peugeot Danmark.

Hendes politiske engagement begyndte som formand for Venstres Ungdom i Holstebro fra 1991 til 1993. I 1998 blev hun formand for Venstre på Østerbro, en post hun beholdt til hun i 2001 blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation i 2001. Frem til 2004 var hun partiets gruppeformand. 1. januar 2008 blev hun kultur- og fritidsborgmester som følge af at Martin Geertsen nedlagde sit mandat. Ved konstitueringen efter kommunalvalget 2009 lykkedes det hende at beholde posten. Fold ud

Hun er gift med Christian Simonsen, med hvem hun har to børn. Familien bor i Vanløse.

Deltager i TV2's 2011 udgave af "Vild med Dans".

Eksterne henvisninger

  • Pia Allerslevs hjemmeside
  • Pia Allerslevs underside på kk.dk
  • Omtale af Pia Allerslev på TV2's Vild med Dans hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.