Pierre-Simon, Marquis de Laplace (23. marts 1749 – 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825). Dette mesterværk oversatte det geometriske studium af klassisk mekanik, som Isaac Newton foretog, til et, der blev baseret på infinitesimalregning og er kendt som fysisk mekanik.Laplace, Pierre (1749-1827) - from Eric Weisstein's World of Scientific Biography
Han er også opdageren af Laplaces ligning. Selvom Laplacetransformationen er opkaldt efter Laplace, der brugte den i sine arbejde i sandsynlighedsteorien, blev transformationen oprindeligt opdaget af Leonhard Euler, den produktive svejtsiske matematiker fra det 18. århundrede. Laplacetransformationen anvendes i alle dele af matematisk fysik — et område, Laplace selv havde en stor rolle i dannelsen af. Laplaceoperatoren, der benyttes i anvendt matematik, er ligeledes opkaldt efter ham. Fold ud