Skip to Content
Mandag 22. marts 2010

Poul Nyrup Rasmussen

  • Lige så ambitiøs og omfattende, Løkke Rasmussens regeringsrokade var tirsdag, lige så tynd, ukonkret og uambitiøs var indholdet dagen efter
  • For første gang består regeringen af lige mange mænd og kvinder. Ligestillingseksperter kalder det en »milepæl«, mens valgforsker peger på, at Løkke dermed også lukker af for, at oppositionen kan slå på ligestilling i form af en kvindelig statsminister ved næste valg
  • Socialdemokraterne vil sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse efter næste folketingsvalg. Men den holdning er udemokratisk og vil i sidste ende skade Socialdemokraterne selv, mener Peter Skaarup
  • Hvis resten af Europa beslutter at stramme op på finanspolitikken inden længe, kan det koste tusindvis af danske job, fordi Danmark halter bagefter og 'er ude af trit' med resten af eurozonens økonomi
  • Euro-samarbejdet skal et skridt videre, lyder det fra Poul Nyrup Rasmussen (S), der kræver møntfællesskabet suppleret med fælles finanspolitik og forpligtende investeringsmål i EU. Vi nærmer os euro-samarbejdets nye epoke, bekræfter ekspert
  • Lars Løkke Rasmussen (V) rasler ned i meningsmålingerne og efterlader Helle Thorning-Schmidt (S) styrket. Men S og SF lukrerer mere på Løkkes nedtur end på egne præstationer, mener politiske eksperter: Vælgerne mangler stadig et klart alternativ
  • Er det et hidtil ukendt karaktertræk ved statsministeren, at han tøver for længe? At han mangler gennemslagskraft i de afgørende øjeblikke? Noget kunne tyde på det

Wikipedia

Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001, og han var fra 2004 til 2009 medlem af Europa-Parlamentet som han blev valgt til med 407.966 personlige stemmer - et rekordstort antal. Han er formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES) siden 2004.

Poul Nyrup Rasmussen blev student fra Esbjerg Statsskole i 1962 og dimitterede som cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971. Han var ansat som økonom i LO 1971-86 og som cheføkonom 1980-86. Efterfølgende var han direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-88.

Politisk var han næstformand for Socialdemokratiet 1987-92 og formand 1992-2002, og han var folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 10. maj 1988 til 2004 og partiets kandidat i Herningkredsen fra 1988-2004. I Folketinget var han formand for erhvervsudvalget 1988-92, inden han i 1993 blev statsminister i de socialdemokratisk ledede regeringer Nyrup Rasmussen I, II, III og IV.

Europa-Parlamentet

Poul Nyrup Rasmussen blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget i 2004. I Parlamentet har han bl.a. været fortaler for et opgør med kapitalfondene. Da Financial News i 2009 offentliggjorde sin årlige liste over de 100 mest indflydelsesrige personer på de europæiske finansielle markeder, indtog Nyrup en femteplads kun overgået af tre bankfolk samt Alan Howard fra hedgefonden Brevan Howard.

Hen mod valgperiodens slutning i 2009 blev han af Politiken nævnt som værende kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen efter José Manuel Barroso.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.