Poul Vad

Tidligere blev de, der ikke ville bære våben mod artsfæller, anset for sindssyge og farlige. Nu er fredens sag blevet en kedelig sag, folk har andet at tage sig til

Den svenske forfatter Carl-Johan Vallgren har sagt, at det, han simpelthen ikke kan udstå, ved den socialdemokratiske skandinaviske velfærdsstat, er en bestemt bevidsthed: »Vi er verdens bedste til alting, vi har skabt den bedste samfundsmodel i verden...

ER KULTURRADIKALISMEN en pinende nødvendighed i en åndsformørket og -forsnottet tid, hvor vejrets og politikkens ugæstmildhed sætter sig som rust på stemmebånd og tanke og fordærver danskens mentalitet? Eller er kulturradikalismen en gang ’hyggefis’ i PH-lampens logaritmiske skær, fuld af selvgodhed over for længst pivåbne døre ind til seksuelt frisind, respekt for leg, børn, jazz, lys, luft og hygiejne? SIDSTE UGES forsvar i Information for kulturradikalismens aktuelle relevans henter sin vægt- fylde fra de skygger, regeringsskiftet i november begynder at kaste...

Om dengang Peter Seeberg fik et refugium og et arkiv for moderne litteratur op at stå i Viborg i det, man kunne kalde operation Red Hermann

Sådan tordnede PH, men i dag er den kulturradikale kulturpolitik ved at miste sin legitimitet, og i stedet ser vi altså en national-konservativ kulturpolitik vinde frem. Den aktuelle kanondebat er et vidnesbyrd om bruddet på den årelange konsensus