Preben Georg Rudiengaard, (født 28. april 1944 i København) var borgmester i Ribe kommune fra 2001 til 2006 og administrerende embedslæge.
Civil biografi
Preben Rudiengaard blev student fra Efterslægtselskabets Skole i 1963. Han blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1972 og efterfølgende speciallæge inden for almen medicin og samfundsmedicin/administrativ medicin.
Han var ansat ved Tønder Sygehus i 1972-74, praktiserende læge i Skærbæk 1974-78, embedslæge i Ringkøbing Amt 1978-84 og i Ribe Amt fra 1984.
Han har været bestyrelsesmedlem i Adoption Center Aarhus fra 1982, forbundslæge i Dansk Svømme- og Livredningsforbund fra 1984 og bestyrelsesmedlem i Scan Research fra 1997.
Han har udgivet talrige artikler og rapporter inden for arbejdsmiljø, hygiejne, ældreforsorg og andre sundhedspolitiske emner. Fold ud
1996 blev han Ridder af Dannebrog.
Politisk løbebane
Preben Rudiengaard var næstformand for Hviding Venstre fra 1992. Han var medlem af Ribe byråd fra 1994, 1. viceborgmester 1994-98 og 2. viceborgmester 1998-2002. Han har efterfølgende været borgmester i Ribe Kommune fra 1. januar 2002.
Parallelt med den kommunale karriere har han været Venstres folketingskandidat i Vejlekredsen 1993-94 og i Ribekredsen fra 1998. Herfra blev han folketingsmedlem for Ribe Amtskreds fra 11. marts 1998.
Renommé
Da forbuddet mod rygning i kommunale bygninger trådte i kraft, lavede han en særregel om, at han godt må ryge på sit eget kontor.
I januar 2009 blev Preben Rudiengaard del af en konflikt med regeringspartneren Det Konservative Folkeparti, da han offentligt kritiserede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for at mangle visioner. I et noget opsigtsvækkende offentligt skænderi mellem de to regeringspartier udtalte Jakob Axel Nielsen blandet andet, at "han er en populistisk enkeltsagspolitiker, og han har ikke formuleret nogen som helst samlet vision for sundhedspolitikken i den tid, jeg har været sundhedsminister" .
Kilder
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.