Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Preben Wilhjelm

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Preben Wilhjelm (født 30. januar 1935 i Valby) er en dansk fysiker og lic.jur., kommunistisk og senere folke- og venstresocialistisk politiker.

Han var et fremtrædende medlem af Venstresocialisterne. Medlem af Folketinget i fire valgperioder (1975-1984), hvorefter han var tvunget til at trække sig på grund af VS's maksimumgrænser eller kvotesystem, som betød at man ikke kunne opstilles til Folketinget, hvis man havde været folketingsmedlem i 7 år.

Var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra 1958, men fulgte samme år Aksel Larsen til det nystiftede Socialistisk Folkeparti.

Studerede atomfysik på Niels Bohr Institutet og blev i 1964 ansat samme sted i en forskerstilling. Samme år blev han indenrigsredaktør af tidsskriftet Politisk Revy med ansvar for bl.a. bolig- og landbrugspolitik. Fold ud

I 1966 rejste han til USA, da han fik et forskningsstipendiat på Duke University i North Carolina.

Efter hjemkomsten var der ballade i SF, partiet splittedes og venstrefløjen dannede i december 1967 partiet Venstresocialisterne. Ved valget i januar 1968 fik det 4 mandater.

Ved det efterfølgende valg i 1971 mistede partiet sine 4 mandater, og det lykkedes ikke at komme ind i 1973; først ved valget i 1975 nåede VS op over spærregrænsen. Ved valget i 1977 øgedes tallet med et mandat og i 1979 får partiet hele 6 mandater. Ved valget i 1984 stoppede Preben Wilhjelm på grund af førnævnte kvotesystem.

En af hans markante sager var kampen om Nordsøolien, som firmaet A.P. Møller havde fået koncessionen på. Firmaet tjente så gode penge, at VS opfordrede til ekspropriering af Danmarks undergrund.

I 1982 modtog han PH-prisen med den begrundelse, at han havde kæmpet mod dogmatik og forsvaret ytringsfriheden.

Preben Wilhjelm genoptog sit akademiske arbejde, men nu som seniorstipendiat i retsvidenskab ved Københavns Universitet. Her tog han lic.jur.-graden i 1988.

I perioden 1991-1995 var Wilhjelm ansat i Danmarks Radio som chef for Dokumentargruppen. Herefter arbejdede han freelance i et år, før han fik ansættelse på Roskilde Universitet (RUC) i kommunikation. Her medvirkede han også ved oprettelsen af en ny journalistuddannelse, indtil han gik på pension i 2002.

I 1989 skrev Wilhjelm sammen med Jørn Vestergaard og Flemming Balvig en kontroversiel kronik i Dagbladet Information, hvori de angreb journalisten Lars Villemoes' afsløringer om Blekingegadebanden. De beskyldte dengang Villemoes' artikler for at være "fiktion" og "kreativ journalistik" og juridisk uholdbare. Flere eksperter har siden udtalt, at kronikken snarere var et politisk partsindlæg end en faglig vurdering.

Priser

  • 1982 PH-prisen
  • 1991 Columbus-Prisen
  • 1998 Døssing-Prisen

Litteratur

  • Dansk boligpolitik : forbrydelse eller dumhed? - Røde Hane, 1971
  • Fra min tid - Gyldendal, 2005

Noter

Eksterne henvisninger/kilder

  • Omklamret af respekt / Ud&Se, april 2002 s.14-24
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.