Prince

Prins (låneord fra oldfransk: prince (= "den første") gennem mellemhøjtysk prinze). Ordet betød oprindelig bare "den første" efter det latinske princeps. Oversættelsen udvikledes til begrebet fyrste, der var synonymt med prins i en lang periode, indtil dette begreb fik de følgende betydninger.

En prins er en søn af en regent eller en kvindelig regents ægtemand (denne sidste ofte kaldt en prinsgemal).

En prins, som er den første i arverækkefølgen til regenten, er kronprins.

En prins, som ikke er søn af regenten, men alligevel er den første i arverækkefølgen, er arveprins.

En kone til en prins er en prinsesse. Når kronprinsen krones, bliver han konge og hans prinsesse bliver dronning.

Prinsen af Wales

Titlen prins (engelsk, fransk prince) modsvarer oprindeligt den germanske "fyrste", og brugen af fyrstetitlen for kongesønner begyndte (ifølge traditionen) i 1301, da Edvard 1. af England gav sin søn, den senere Edvard 2. af England, titlen Prins af Wales.

Danske kongesønner

Titlen prins blev indført i Danmark-Norge i 1599. Dette år gav Christian 4. og dronning Anna Katrine (født prinsesse af Brandenburg) deres førstefødte søn titlen prins. Prins Frederik døde allerede samme år. Kongeparret fik senere flere børn - blandt andre Frederik 3..

I årene efter 1448 fik danske kongesønner titlen hertug. Før 1375 blev titlen junker brugt om danske kongesønner.