Precious Moments, Sneakers og Anne Linnet Band (1974–1984)
Op gennem 1970'erne var Sanne med i flere forskellig musikalske konstellationer. Fra 1976–78 var hun med i vokalpop-gruppen Flair, der også talte Lasse Lunderskov og Tamra Rosanes. I 1977 udgav hun sit andet album, Precious Moments på EMI. Samtidig medvirkede hun i jazzgruppen Kansas City Stompers og Palle Mikkelborgs V8. Hun indspillede desuden et album med det tyske bigband Rhythm Combination & Brass i 1978 og turnerede i Tyskland, Holland og Sverige. Samme år sang hun duet med C.V. Jørgensen på "Lidt til og meget mer'" fra soundtracket til Mig og Charly-filmen. Året efter mødte hun komponisten Morten Kærså, som hun dannede par med fra 1979-84, og i 1980 blev hun skilt fra Bo Stief.
I 1980 kom Sanne med i Kærså og Mikkel Nordsøs rockband Sneakers, der debuterede med et selvbetitlet album samme år. I Sneakers tilegnede Sanne sig en sangstil inspireret af blues- og soulmusikken. Bandet markerede Sannes gennembrud og blev yderligere cementeret af de efterfølgende album Sui Sui (1981) og Rou'let (1982), der gav bandet hits som "Sui-Sui" og "Wodoo". Sidstenævnte skrev Sanne sammen med Hans-Henrik Koltze. Sideløbende var Sanne medlem af Anne Linnet Band med sangerinderne Anne Linnet og Lis Sørensen fra 1979-82. I 1983 havde Sanne hovedrollen i Ole Roos-filmen Forræderne og medvirkede i Tvillingernes Tegn på Bellevue Teatret. Samme år døde hendes far efter længere tids sygdom. I Sverige fik hun hovedrollen i spillefilmen Smuglerkongen (1984), mens hun i Danmark var med i musicalen Berlin på Bellevue Teatret. Musikken fra musicalen udkom samtidig under konstellationen Linnet-Salomonsen. Samme år udsendte Sneakers deres tredje og sidste album, Katbeat hvorefter bandet opløses i 1985. I efteråret 1984 medvirkede hun i den svenske komediefilm Svindelforretningen.
Tiden efter Sneakers og internationale ambitioner (1985–1999)
Sanne Salomonsen blev i 1985 gift med guitarist Mats Ronander, et ægteskab der varede til 1992. Sanne og Lis Sørensen spillede hovedrollerne i musicalen Zarai (1985) med musik af Morten Kærså. Efterfølgende udkom Sannes tredje soloalbum, Sanne Salomonsen. I 1986 turnerede Sanne i det svenske orkestrer Off Course, og tog til byen Key West i Florida og for at indspille på værtshuset Sloppy Joe's. Sannes fjerde soloalbum Ingen engel udkom i 1987 efter tre måneder i studiet med producer Tony Taverner. Albummet udkom også i en engelsk udgave med titlen No Angel, men indspilningerne var præget af uoverensstemmelser med pladeselskabet Virgin og Tony Taverner, der forsøgte sig med en "heavy metal-Tina Turner-lyd" uden Sannes samtykke. Sangerinden krævede derimod at samme hold af skandinaviske musikere skulle medvirke. Albummet blev derfor ikke det internationale gennembrud man havde håbet på.
I 1988 fik Sanne sønnen Victor Ray med Ronander. Sammen med Søs Fenger, Thomas Helmig og Anne Linnet udgav hun støttesinglen "Den jeg elsker, elsker jeg" til fordel for AIDS-Fondet. Sangen hittede i hele Skandinavien og modtog en Dansk Grammy for årets danske hit. Året efter udkom soloalbummet Sanne, produceret af Rugsted & Kreutzfeldt. Albummet gik ind som nummer ét i Sverige, som den første danske plade nogensinde, og solgte samlet 600.000 eksemplarer i Skandinavien. På albummet skrev Thomas Helmig kæmpehittet "Kærligheden kalder", ligesom han sang duet på "Jeg i' live". Sanne endte med at blive året mest solgte danske rockalbum, og udkom året efter i en engelsk version med titlen Love Is Gonna Call.
Salomonsen samarbejdede igen med Anne Linnet i 1990 om musikken til musicalen Gøngehøvdingen, der senere udkom på albummet Krig og kærlighed. Året efter udkom Where Blue Begins, der var indspillet i Memphis, Tennessee. For albummet modtog sangerinden en Grammy for Årets danske sangerinde i 1992. 1992 er også året hvor Sanne blev skilt fra Mats Ronander, og besluttede at flytte til en gård i Vendsyssel. Sanne forsøgte sig endnu engang med en international karriere med 1993-albummet Language of the Heart, hvor det amerikanske band Little Feat medvirkede på. Gennembruddet udeblev, da Sanne fravalgte at flytte til Los Angeles til fordel for hendes søn. Om det mislykkedes forsøg på at slå igennem USA sagde Sanne, "Det var ikke så meget at lave pladerne, men alt det med at promvere dem bagefter. [...] For mig handler det om at spille, og det lagt sammen med at bo i Nordjylland og hele tiden rejse til USA og samtidig være en god mor, det kunne jeg ikke få til at gå på i en højere enhed". I stedet valgte sangerinden at fokusere på Skandinavien. Efter at have turneret med Language of the Heart, indspillede Sanne livealbummet Unplugged i 1994, der vandt to Grammy'er for Årets danske sangerinde og Årets danske live udgivelse i 1995.
Efter flere engelsksprogede album udsendte Sanne Salomonsen 1996, der var produceret af Nikolaj Steen, og turnerede med albummet det følgende år. I 1998 udkom coveralbummet In a New York Minute i samarbejde med jazzmusikeren Chris Minh Doky. Albummet blev indspillet på blot ti dage, og har siden solgt et sted mellem 80.000 og 100.000 eksemplarer.
Cowgirls, Freedom, The Album og Melodifestivalen (2000–2005)
I 2000 blev Sanne's karriere opsummeret på opsamlingsalbummerne De bedste af de bedste vol. 1 og De bedste af de bedste vol. 2. I 2001 medvirkede Sanne Salomonsen på soundtracket til filmen Send mere slik med sangen "Little White Doll". I efteråret havde Sanne hovedrollen i musicalen Evita, der blev en publikumssucces. Samme år dannede hun coverbandet Cowgirls med Lis Sørensen og Tamra Rosanes, der udsendte albummet Girls Night Out i september 2001. Albummet gik direkte ind som #1 på hitlisten, og modtog i december platin for 50.000 solgte eksemplarer.
I løbet af 2002 indspillede Sanne et nyt soloalbum, der udkom i marts 2003 med titlen Freedom. Producer var endnu engang Nikolaj Steen, mens sangskrivere talte kendte navne som Ivan Pedersen, Søren Sko, Søren Rasted, samt dance-duoen Infernal. Selv beskrev Sanne albummet som "en voksen popplade med nogle stærke sange, hvor man har lyst til at høre hele cd’en igennem. Og så håber jeg da, at jeg er nysgerrig – at jeg udforsker det, der sker musikalsk uden at blive utroværdig." Albummet blev en succes med 40.000 solgte eksemplarer. Gennem hele 2004 spillede Sanne slotskoncerter i Danmark med Radiounderholdningsorkestret og i Sverige med Mats Ronander.
Sanne udsendte den 28. februar 2005 sit tolvte soloalbum, The Album på Copenhagen Records. Det var hovedsageligt skrevet af svenske musikere, og produceret af Nikolaj Steen og Óli Poulsen. Albummet gik ind som nummer ét på hitlisten, og modtog i juli 2005 platin efter at have solgt 45.000 eksemplarer. I foråret optrædte Sanne med The Show på Bellevue Teatret i København, der i alt blev set af mere end 40.000 mennesker. Showet udkom i 2006 på DVD. Samme år udkom biografien The Book af journalist Maise Njor.
Sanne Salomonsen deltog i marts 2005 i det svenske Melodi Grand Prix, Melodifestivalen med sangen "Higher Ground". Sanne endte på en syvendeplads, men formålet var ifølge hende selv ikke at vinde, "For at være helt ærligt så var jeg ikke interesseret i at vinde Men jeg kan bruge den enorme exposure, jeg har fået i Sverige, når min plade [The Album skal ud dér i april."
Sygdom og comeback med Unico (2006–2010)
Den 5. maj 2006 blev Sanne Salomonsen ramt af en blodprop i hjernen, efter at have trænet på sin trampolin i kælderen i hendes hjem. Sangerinden blev bragt til behandling ved Glostrup Hospital. Blodproppen medførte at hun blev lammet i venstre arm og venstre halvdel af ansigtet. Hun besluttede sig for at aflyse alle sine arrangementer sommeren over, og påbegyndte et genoptræningsforløb. Sanne blev ramt af en depression i kølvandet på sygdommen, der gav hende permanent nedsat følsomhed i venstre hånd. Hun stod for første gang på en scene efter sygdomsforløbet den 10. marts 2007 i Herning. Her optrådte hun til stor overraskelse for publikum ved Dansk Varmblods Gallashow. Næste gang Sanne Salomonsen stod overfor et talstærkt publikum var den 16. juli 2009, da hun til stor overraskelse kom på scenen under tv·2s koncert på Grøn Koncert i Esbjerg.
Sanne Salomonsen udgav comebackalbummet Unico den 9. marts 2009, der er hendes første dansksprogede album i 13 år. Det er opkaldt efter hendes hest i Portugal, som hun købte i forbindelse med genoptræningen for at styrke muskler og koordinationsevne. Albummet var oprindeligt planlagt til at udkomme i november 2008, men måtte udskydes fordi arbejdet i studiet ikke var færdiggjort. Det var vigtigt for Sanne, at albummet var på det dansk hvis det skulle vise sig at blive hendes sidste album, "Hvis det er tilfældet, er det bare vigtigt for mig, at den er sunget på mit modersmål. Det var sådan, jeg startede, og sådan vil jeg også slutte." Arbejdet med Unico begyndte halvandet år efter blodproppen, og var følelsesladet for Salomonsen da mange af sangene handlede om "at komme tilbage til livet". Af samme grund kom flere af disse ikke med på albummet, "Der var simpelthen for mange tårepersere, og det blev for meget - også for mig selv." Unico gik ind som #1 på albumlisten, med 10.000 solgte eksemplarer i den første uge. Det endte med at sælge mere end 60.000 eksemplarer, og nåede at ligge på hitlisten i knap ét år, samt at blive det fjerde bedst-sælgende album i 2009. Albummets første single, "Taxa" er skrevet af Lise Cabble, Kim Nowak-Zorde og Mogens Binderup. "Taxa" blev et stort radiohit, og den femte mest solgte sang i 2009 med mere end 30.000 solgte eksemplarer.
Tiden brænder (2011–nu)
Den 14. november 2011 udkom Sanne Salomonsens fjortende studiealbum, Tiden brænder. De fleste af albummets 13 sange er skrevet direkte til Sanne Salomonsen, og har tydelige referencer til sangerindens tid i Sneakers i 80'erne, som hun betegner som "en af de vigtigste perioder rent musikalsk." På trods af 80'er-referencerne er albummets produktion præget af en rocklyd. Sangskrivere og producere på albummet tæller tidligere samarbejdspartnere som Nikolaj Steen, Marcus Winther-John og Lise Cabble, samt yngre navne som Frederik Thaae, Thomas Troelsen og Julia Fabrin. Rent lyrisk er albummet påvirket af "naturkatastrofer som hungersnød, storme, oversvømmelser, askeskyer", der ifølge Sanne Salomonsen påvirker hende så stærkt, at det giver hende behøv for at synge om det. Tiden brænder debuterede som nummer fire på hitlisten, med 1993 solgte eksemplarer i den første uge. I december modtog albummet guld for 10.000 solgte eksemplarer.
Diskografi
Sanne Salomonsen
- Studiealbum
- Sanne Salomonsen (1973)
- Precious Moments (1977)
- Sanne Salomonsen (1985)
- Ingen engel (1987)
- Sanne (1989)
- Love Is Gonna Call (1990)
- Where Blue Begins (1991)
- Language of the Heart (1994)
- 1996 (1996)
- In a New York Minute (1998)
- Freedom (2003)
- The Album (2005)
- Unico (2009)
- Tiden brænder (2011)
- Andre album
- Unplugged (1994)
- Evita (2001)
- Livealbum
- Opsamlingsalbum
- De bedste af de bedste vol. 1 (2000)
- De bedste af de bedste vol. 2 (2000)
- The Hits (2006)
Anne Linnet Band
- Anne Linnet Band (1981)
- Cha Cha Cha (1982)
Cowgirls
Linnet-Salomonsen
- Berlin '84 (1984)
- Krig og Kærlighed (1990)
Sneakers
- Studiealbum
- Sneakers (1980)
- Sui Sui (1981)
- Rou'let (1982)
- Katbeat (1984)
- Opsamlingsalbum
- Totale (1994)
- Greatest (1997)
- Noter
- A Blev genudgivet samme år i en engelsk udgave med titlen No Angel.
- B Blev genudgivet samme år i en engelsk udgave.
Kilder
Eksterne henvisninger
- Sanne Salomonsens officielle hjemmeside
- Biografi på Dansk Kvindebiografisk Leksikon
