thumb|Serge Gainsbourg
Serge Gainsbourg (2. april 1928 - 2. marts 1991) er en af det 20. århundredes mest kendte franske musikere/kunstnere. Han beskæftigede sig med alt fra musik til film både som skuespiller og instruktør og eksponerede gerne sig selv.
Kvinder var der nok af, men mest bemærkelsesværdigt var hans ægteskab med den britiske model Jane Birkin. Parret var et af de hotteste kendisensembler i deres tid. Det var Jane Birkin der sang på "Je t'aime... moi non plus" der endte med at blive hans mest kendte melodi. Sammen fik de to datteren Charlotte Gainsbourg som er både skuespiller og sangerinde (hun spiller bl.a. med i "The science of sleep" og Antichrist af Lars von Trier). Det var Charlotte der i en alder af 12 år sang med på sangen "Un cest de Citron" - en titel der leder tankerne hen på Inceste de Patron som på dansk betyder "incest af patriarken". Ganske provokerende.
I dag er Serge Gainsbourg genstand for en god portion hype både i sit hjemland og i udlandet. Han er blevet beskrevet som i franskmændendes bevidsthed at ligge "et sted mellem Kim Larsen og H.C. Andersen". Han er i høj grad en af de kunstnere der både er folkelig og højkulturel.