Sergiu Celibidache (28. juni 1912 i Roman, Rumænien - 15. august 1996) var en rumænsk dirigent.
Uddannelse
Han studerede filosofi og matematik i Bukarest, samtidig med at han modtog klaverundervisning. I 1936 rejste han til Berlin for videre studier og tog doktorgrader i både musik (afhandling om Josquin Des Prez), filosofi og matematik.
Karriere
Sergiu Celibidache blev dirigent for Berliner Philharmonikerne i perioden 1945-52. I den samme periode arbejdede han også i Storbritannien, delvis for at promovere pianisten Eileen Joyce. Denne har efterfølgende betegnet Celibidache som den største dirigent, hun nogensinde arbejdede sammen med: "(...) han var den eneste, der fandt ind til min sjæl."
Han arbejdede også i længere perioder med radioorkestre i Stockholm (1964-71), Stuttgart (1971-77) og Paris (1973-75), og fra 1979 til sin død stod han i spidsen for München Philharmonikerne.
I Danmark har han dirigeret Radiosymfoniorkestret til Ravel's Bolero til en tv-optagelse fra Radiohusets Koncertsal 1971.Klassisk - dr.dk/Bonanza Fold ud
Celibidache modtog Léonie Sonnings musikpris i 1970.
Hans repertoire var stort set udelukkende romantiske og senromantiske komponister. Han roses især for sine opførelser af symfonier af Anton Bruckner og Johannes Brahms, men han arbejdede også med komponister som Beethoven, Debussy, Ravel og Richard Strauss.
Arbejdsmåde
Celibidache var en meget grundig dirigent, der var blandt andet var influeret af buddhistiske tanker og i forbindelse med koncerterne søgte en 'transcendental oplevelse'. Han var kendt for at stille store krav til orkestrene med lange øveforløb.
Celibidache mente, at musik skulle opleves live, hvorfor han kun har indspillet musik i et meget begrænset omfang. Mange af hans koncerter er dog bevaret og efter hans død udsendt på plade med hans families velsignelse.
En af måderne, hvorpå han satte sit særpræg på koncerterne, var ved ofte et langsommere tempo, end de valgte værker normalt spilles i. Et eksempel på dette oplevede publikum ved en koncert i Carnegie Hall i New York i 1989, hvor Bruckners 4. symfoni stod på programmet. Denne tog i Celibidaches udgave 89 minutter, mens fx en udgave med Otto Klemperer tog 61 minutter.
Noter
Eksterne henvisninger
- Hjemmeside om Celibidache
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.