Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Sergiu Celibidache

  • Ung dansk pianist imponerede i Ravels klaverkoncert Der stod Ravel over det hele, og det sker sjældent i en dansk koncertsal. Tanja Zapolski og Tivolis Symfoniorkester gav disciplinerede og smidige opførelser under rumæneren Ion Marin, selv om ikke alt lykkedes lige godt
  • Verdis Requiem er blevet indspillet af Antonio Pappano og hans italienske kor og orkester. Resultatet er respektindgydende, men det overskygger næppe fortidens legendariske versioner
  • Peter Bastian har været drevet af længslen efter at blive opslugt og miste fodfæstet i fysikken og musikken. Først efter at være fanget i berømmelsen fandt han ud af, at for at nå ud til verden må man slippe egoet. Den erkendelse vil han gerne give videre
  • I dag overrækkes cembalist, dirigent og barokekspert Lars Ulrik Mortensen den prestigefyldte Sonnings Musikpris. For prismodtageren lyder målet: At vise at musikken handler om liv og død
  • Léonie Sonnings Musikpris er stiftet i 1965, og gives til internationale anerkendte komponister, musikere, dirigenter eller sangere der ofte har en særlig betydning for dansk musikliv...
  • Dirigenten Francesco Cristofoli er død, 71 år
  • (2. sektion) Per Nørgård er ikke blevet kendt og elsket som de jævnaldrende tårne i de andre kunstneriske genrer. Nørgård og hans musik kandiderer ikke til at blive folkeeje...

Wikipedia

Sergiu Celibidache (28. juni 1912 i Roman, Rumænien - 15. august 1996) var en rumænsk dirigent.

Uddannelse

Han studerede filosofi og matematik i Bukarest, samtidig med at han modtog klaverundervisning. I 1936 rejste han til Berlin for videre studier og tog doktorgrader i både musik (afhandling om Josquin Des Prez), filosofi og matematik.

Karriere

Sergiu Celibidache blev dirigent for Berliner Philharmonikerne i perioden 1945-52. I den samme periode arbejdede han også i Storbritannien, delvis for at promovere pianisten Eileen Joyce. Denne har efterfølgende betegnet Celibidache som den største dirigent, hun nogensinde arbejdede sammen med: "(...) han var den eneste, der fandt ind til min sjæl."

Han arbejdede også i længere perioder med radioorkestre i Stockholm (1964-71), Stuttgart (1971-77) og Paris (1973-75), og fra 1979 til sin død stod han i spidsen for München Philharmonikerne.
I Danmark har han dirigeret Radiosymfoniorkestret til Ravel's Bolero til en tv-optagelse fra Radiohusets Koncertsal 1971.Klassisk - dr.dk/Bonanza Fold ud

Celibidache modtog Léonie Sonnings musikpris i 1970.

Hans repertoire var stort set udelukkende romantiske og senromantiske komponister. Han roses især for sine opførelser af symfonier af Anton Bruckner og Johannes Brahms, men han arbejdede også med komponister som Beethoven, Debussy, Ravel og Richard Strauss.

Arbejdsmåde

Celibidache var en meget grundig dirigent, der var blandt andet var influeret af buddhistiske tanker og i forbindelse med koncerterne søgte en 'transcendental oplevelse'. Han var kendt for at stille store krav til orkestrene med lange øveforløb.

Celibidache mente, at musik skulle opleves live, hvorfor han kun har indspillet musik i et meget begrænset omfang. Mange af hans koncerter er dog bevaret og efter hans død udsendt på plade med hans families velsignelse.

En af måderne, hvorpå han satte sit særpræg på koncerterne, var ved ofte et langsommere tempo, end de valgte værker normalt spilles i. Et eksempel på dette oplevede publikum ved en koncert i Carnegie Hall i New York i 1989, hvor Bruckners 4. symfoni stod på programmet. Denne tog i Celibidaches udgave 89 minutter, mens fx en udgave med Otto Klemperer tog 61 minutter.

Noter

Eksterne henvisninger

  • Hjemmeside om Celibidache
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.