Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Sigmund Freud

  • Den kommunistiske teoretiker er depressiv og lægger sig op på briksen i Wien hos psykoanalysens fader, der henviser til den narcissistiske personlighedsstruktur. Sammen forsøger de at finde ud af, hvorfor det gik så galt, som det gik. De er ikke enige
  • Hvad nu hvis Anders Breivik både er sindssyg og et politisk tænkende væsen, der er ansvarlig for sine egne handlinger?
  • Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
  • Er demokratiet truet? Af mediernes sort-hvide portrættering af politik som en retorisk sportsgren; af politikerne, der varetager deres hverv, som var det en karriere - eller måske af folket selv, med dets manglende politiske udsyn?
  • Ifølge undersøgelsen om mental sundhed er det i vid udstrækning den oplevede økonomiske tryghed, der afgør, hvor godt vi har det mentalt, både her og nu og så langt, som vi inderst inde bærer på sorgerne
  • Agatha Christie og Dan Brown er bedre inspirationskilder end Kant og Nietzsche, fortæller den serbiske tennisspiller Janko Tipsarevic, der har lagt de tunge bøger til side for at redde karrieren
  • Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på forstyrrelser i hjernen som årsag til børns problemer, som f.eks. ADHD eller tvangstræk (OCD). Vi forsømmer måske i nogle tilfælde at undersøge, om børns problemer faktisk kan forståes ud fra deres erfaringer, og om løsningen kan ligge i, at børnene gør nye, udviklingsfremmende erfaringer

The New York Times

Artikler om Sigmund Freud fra nytimes.com. Senest opdateret 27. november 2011
  • Famous Minds, Keeping Secrets

    THIS week The New York Times's chief film critics, Manohla Dargis and A. O. Scott, discuss two new movies that explore the hidden lives of well-known historical figures. A. O. SCOTT Autumn is biopic season. This usually means a parade of costumed tributes to important dead people, whose lives are presented with respectable, stuffy sameness. Even...

  • Let's See What's Inside That Pretty Head

    IN general, movies would rather look at women than analyze them -- except when the lady in question is (at least apparently) a little screwy. David Cronenberg's ''Dangerous Method'' seems an unlikely subject for a film: it's about the beginnings of psychoanalysis, when Sigmund Freud (played by Viggo Mortensen) and Carl Jung (Michael Fassbender)...

  • MOVIE REVIEW | 'A DANGEROUS METHOD'; Taming Unruly Desires And Invisible Monsters

    ''A Dangerous Method,'' David Cronenberg's new film, starts out with a case of hysteria. A woman, clumsily restrained by nondescript handlers, writhes and howls inside a horse-drawn carriage, her mania at once drowned out and underscored by the thunder of hooves and the shrieking of strings on the soundtrack. We learn soon enough that she is Sabina...

Wikipedia

Sigmund Freud (hed oprindelig Sigismund Schlomo Freud, men skiftede navn omkring 1875), (6. maj 1856 i Freiberg (i dag Příbor) i Tjekkiet - 23. september 1939 i London, England), var østrigsk jødisk læge, som blev kendt som skaber af psykoanalysen og religionskritiker. Han anses for at være en af de mest indflydelsesrige tænkere af det 20. århundrede.

Han levede 80 år af sit liv i Wien, studerede medicin i Wien fra 1873 og fik sin embedseksamen i 1881. Ved Østrigs besættelse i 1938 flygtede han til England.

Arbejdede blandt andet med hypnose, inspireret af Jean Charcot. I fortsættelse heraf begyndte han at arbejde med analyse af psyken, hvor han af wienerlægen Joseph Breuer lærte om terapiens katartiske effekter.

Et af hans første, store værker var "Drømmetydning", der udkom i 1900. Fold ud

Han skrev også Hverdagslivets Psykopatologi (1904) og Indføring i Psykoanalysen 1-2 (1916-1917).

Psykoanalyse

Freud var oprindelig uddannet læge, men fik efterhånden interesse for psyken og psykiske lidelser. Da han var meget optaget af menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose.

Freud lavede samtaleterapi med sine neurotiske patienter. Han havde særlig interesse for deres drømme og deres barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Ligeledes mente Freud, at menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (den orale fase, den anale fase og den Falliske/Ødipale fase) har betydning for udviklingen af vores personlighed og tilstande i vores psyke som voksne.

Psykoanalysens bud på, hvordan man kan overvinde sine neuroser, er ved at styrke Jeg'et ved at patienten gennem en dybgående psykoanalyse (der ikke sjældent tager 4-5 år) gennemgår en bevidstgørelsesproces, hvor gamle fortrængninger og ubevidste mekanismer blotlægges, erindres og integreres. Freud var meget interesseret i småbørns udvikling.

Ved hjælp af følgende model (der ofte afbildes som et æg) opdelte Freud personligheden (psyken) i tre instanser:

Den mest primitive del og samtidig den tidligste kaldes Det'et (Id'et). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter og det senere fortrængte psykiske materiale (ønsker eller lyster). Det'et fungerer efter lystprincippet - dvs. at drifter søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyntagen til realiteterne - og er ubevidste. I Det'et hersker primærprocesserne, der fungerer helt anderledes end de logiske sekundærprocesser, der dominerer jeg'et.

I modsætning til det driftstyrede Det, findes Overjeg'et (Superego). Overjeg'et er personens censurinstans, og den del af personligheden der huser samvittigheden, moral og idealforestillinger (jegidealet). Det er overjeg'et, der fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke formår at leve op til overjeg'ets krav, reagerer vi med skyld eller skamfølelser. Overjeg'et er af Freud blivet beskrevet som ødipuskompleksets arvtager.

Imellem det'et og overjeg'et findes den realitetsorienterede del af personligheden, nemlig Jeg'et (Ego). Hovedopgaven for jeg'et er at tage hensyn til realiteterne og sikre lystopnåelse på længere sigt. Pointen er, at jeg'et skal sikre et kompromis mellem det'ets søgen efter umiddelbar drifttilfredsstillelse og overjeg'ets normer/idealer. For at sikre dette, råder jeg'et over en række bevidste funktioner, (de såkaldte jeg-funktioner): perception, tænkning, hukommelse, sprog, etc., der kan hjælpe personen til at tilpasse sig på bedste måde. Og det råder over en række forsvarsmekanismer, der er ubevidste.

Freud beskæftigede sig med den bevidste og ubevidste personlighed samt dødsdriften (thanatos) og sexualiteten (libido).

Arven fra Freud

Filosofi:
Selvom han betragtede sig selv som videnskabsmand, var Freud en stor beundrer af Theodor Lipps (1851–1914), en filosof og vigtig støtte for idéerne om det ubevidste og empatien. Freuds egne teorier har i hele det tyvende århundrede dertil haft en stor betydning for de humanitiske studier - især på Frankfurterskolen - samt litteraturen (se fx Sandemoses Vi pynter os med horn).

Fodnoter

Eksterne henvisninger

  • Sigmund Freud på Leksikon.org
  • Sigmund Freud på Nndb.com
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.