
Simon Kvamm (født 18. februar 1975 i Silkeborg) er forsanger i det danske rock band Nephew Han er også forsanger i De Eneste To sammen med Peter Sommer, og kendt fra satireserierne Rockerne, Drengene Fra Angora og Angora By Night, som blev sendt på DR2. Simon Kvamm spillede blandt andet roller som cykelrytteren Pim de Keysergracht, rockeren Baune og var Angoras studievært.
Biografi
Tidligt liv
Simon Kvamm blev student fra Silkeborg Amtsgymnasium i 1994. Han har været ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, men gjorde ikke uddannelsen færdig. Han er gift med journalisten Stine Ellerbæk, sammen har de datteren Elinor Kvamm Ellerbæk (født 2. december 2006).
Simon Kvamms forældre hedder Janus og Agnes og er henholdsvis læge og tandlæge. Simon har en fire år yngre bror Stefan Kvamm, som er antropolog og musiker i undergrundsbandet The Wong Boys, hvor Stefans syrede dans, som også kan opleves i videoen til "Superliga", også bruges hyppigt på scenen med The Wong Boys. Fold ud
Karriere
I 1996 var Simon Kvamm med til at grundlægge det danske rockband Nephew, der i 2004 slog igennem med Kvamm som frontfigur. Samme år havde Drengene Fra Angora forøvrigt stor succes.
Simon Kvamm har spillet følgende roller i Drengene fra Angora:
- Simon Kvamm - vært i studiet
- Pim De Keysergracht - sprinter for cykelholdet "Team Easy On"
- Baune - et af medlemmerne i rockerbanden "Svinene"
- Gagarin - en af de tre russere fra vittighedstimen
- Flere roller i de forskellige musikvideoer
Simon Kvamm dannede i 2010 duoen De Eneste To sammen med Peter Sommer, sin gode ven og kollega gennem flere år. De Eneste Tos første album udkom d. 11. oktober 2010. Simon kalder ofte bandet ved forkortelsen D.E.T..
Simon Kvamm har også spillet fodbold i Silkeborg IF (SIF)
Diskografi
med De Eneste To
med Nephew:
- Swimming Time (2000)
- USADSB (2004)
- Interkom Kom Ind (2006)
- 07.07.07 (Live Dvd fra Roskilde Festivalen) (2007)
- DanmarkDenmark (2009)
med Drengene fra Angora:
- Drengene Fra Angora (2004)
- Angora By Night (2008)
andet:
- Trio Van Gogh (medvirker på et nummer) (2007)
- Antiglobetrotter (produceret introsangen med Carsten Heller) (2007)
- Peter Og Ulven (fortæller eventyret med musik af DR Big Band) (2008)
- L.O.C. - Melankolia / XXX Couture (medvirker på Superbia)
Filmografi
- Drengene fra Angora (2004-2005)
- Angora by Night (2007-2008)
- Æblet Og Ormen (2009)
Derudover har Simon Kvamm også medvirket i mindre roller i ting, som Esben Pretzmann og/ eller Rune Tolsgaard har skrevet.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.