Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Sitting Bull

  • Skade at så langt herfra, men det ligger vel også nærmere lige her, uanset om vi kan lide det eller ej
  • Det er topmålet af usaglighed at gøre Erik-Skyum-Nielsens 12 år gamle læsning af Peter Høeg til et spørgsmål om habilitet, lyder én med-kritikers vurdering af Poul Behrendts angreb; Skyum havde stået stærkere, hvis han intet havde fortiet, siger en anden; motiv-forskning undergraver kritikken, mener en tredje Informations litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen burde rent ud havde fortalt om sit engagement i bestyrelsen for Bordings Friskole, da han fremsatte sin kritik af Peter Høeg, mener kritikerens kolleger og konkurrenter...
  • Intermetzo New York i oktober. Ovenstående livsvisdom, hvis dybere mening det anbefales man ikke tænker for længe over, udgør det enkle, men sangbare budskab i Irving Berlins - tør man godt sige - udødelige musical fra 1946: Annie Get Your Gun...
  • For første gang i et halvt århundrede sætter en præsident foden på et indianer-reservat i USA og opdager tilstande som i den 3. verden BOSTON - "Besøge et indianerreservat? Du må være vanvittig...

Wikipedia

Sitting Bull (engelsk for Siddende Tyr) (Sioux: Tatanka Iyotake eller Tatanka Iyotanka eller Ta-Tanka I-Yotank, født Hunkesni, langsom), (ca. 1831 – 15. december 1890) var en hunkpapa-sioux og leder af hele sioux-folket, eller lakotafolket, som de betegnede sig selv. Selvom han oftest omtaltes som høvding, er der delte meninger, om han i det hele taget var høvding eller blot havde status af medicinmand og åndelig leder.

Han blev født ca. 1831 og begyndte allerede som 14-årig sin karriere som kriger. Han udmærkede sig hurtigt i de interne kampe mellem stammerne og senere i kampene mod de hvide. Pga. hans bedrifter på slagmarken voksede og voksede hans status, og i slutningen af 1860'erne blev han anset som en af de mest magtfulde mænd blandt hele sioux-folket. Han stod for en kompromisløs linje over for de hvide, som forsøgte at fortrænge de oprindelige amerikanere fra deres oprindelige territorier, og i modsætning til andre ledere nægtede han at underskrive nogen fredsaftaler. Fold ud

I sommeren 1876 havde tusindvis af oprindelige amerikanere samlet sig ved Little Bighorn-floden i Montana til stort sommertræf. Sitting Bull bragte sig igen i centrum ved at udføre en smertefuld soldans, som resulterede i et af hans mange åndesyn. I synet så han hvide soldater falde ind i lejren med hovedet nedad. Få dage senere blev lejren angrebet af oberstløjtnant Custer, som blev udslettet sammen med fem af sine kompagnier i det, der er blevet kendt som Slaget ved Little Bighorn.

Sitting Bull flygtede efter slaget sammen med sin stamme til Canada, hvor han levede i fem år, indtil han i 1881 pga. sult måtte vende tilbage til USA og overgive sig. I de efterfølgende år medvirkede han bl.a. i Buffalo Bills Wild West Show, hvor han blev vist frem for masserne. Han rejste endda med showet på turné til Europa.

I 1890 levede han en fredelig tilværelse på et reservat. På det tidspunkt var der blandt sioux-folket opstået en ny religiøs bevægelse, som dikterede, at hvis man dansede åndedans ville de hvide forsvinde fra prærien og bøflerne vende tilbage. Sitting Bull var ikke en del af bevægelsen, men de hvide opfattede ham alligevel som ansvarlig. De satte det interne indianerpoliti til at anholde ham, men under anholdelsen satte Sitting Bull sig til modværge, og han blev skudt ned og dræbt af en af politifolkene.

Sitting Bull er blevet et symbol på de oprindelige amerikaneres kamp mod de hvide, og han er den måske mest kendte overhovedet.

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.