Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Søren Gade

Wikipedia

Søren Gade Jensen (27. januar 1963) er en tidligere dansk politiker fra Venstre, som var forsvarsminister i perioden 2004-2010.

Baggrund og tidlig karriere

Søren Gade Jensen er født i Holstebro og er søn af skibsfører Poul Jørgensen og sygeplejerske Anna Gade Jørgensen.
Han har to døtre Ida og Mette.
Hans kone Helle Buskbjerg Poulsen døde den 26. januar 2008 efter længere tids sygdom.

Uddannelse

  • Folkeskolen Sønderlandsskolen Holstebro (1979-1980).
  • Holstebro Gymnasium, samfundsfaglig linje (1980-1982).
  • Sergentskolen i Sønderborg (1983).
  • Løjtnantskolen i Oksbøl (1983).
  • Aarhus Universitet cand.oecon. (1985-1990).
  • VUT-I uddannelsen for reserveofficerer. (1988-1989).
  • FN-observatørkursus. (1990).
  • Den Danske Reklameskole, IAA-diplomuddannelsen. (1999).
  • Fold ud

Erhverv

  • Tjenestegørende officer ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. (1983-1995).
  • Reserveofficer med kontrakt, ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Pt. med graden major-R. (1985 - ).
  • Regnskabsanalytiker på deltid i Hadsten Bank (1988-1990).
  • Kontraktansat FN-observatør ved UNTSO i Mellemøsten. (1990-1991).
  • International markedsanalytiker på Cheminova Agro A/S. (1991-1993).
  • Spacemanager i Bilka Holstebro. (1993-1995).
  • Aftenskolelærer på merkonomniveau i Detailhandelsledelse på Holstebro Handelsskole. (1997-1998).
  • Driftsøkonom på Færch Plast A/S i Holstebro (1995-2001).
  • Centerchef på RAR Regnskabscenter i Holstebro fra 1. marts (2001).

Hædersbevisninger

Søren Gade er tildelt følgende hædersbevisninger:

  • Kommandørkorset af Dannebrogordenen.
  • Fortjensttegnet for god tjeneste i Forsvarets reserve
  • Hjemmeværnets Fortjensttegn.
  • Hjemmeværnets 25-årstegn.
  • Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn.
  • Fredsprismedaljen.
  • FN-medaljen for tjeneste i Mellemøsten.
  • The Nordic Blue Berets Medal of Honour.

Andet

  • Medlem af Institutrådet for Institut for Virksomhedsledelse (IFV) ved Aarhus Universitet, (1989-1990) og af Det økonomiske Fagråd ved Aarhus Universitet, (1986-1988).
  • Medlem af bestyrelsen for Jydske Dragonregiments Officersforening. (1994 - ).
  • Medstifter og bestyrelsesmedlem for erhvervsklubben Holstebro Boldklub. (1998 - ).
  • Bestyrelsesmedlem for Krabbesholm Højskole. (2000 - ).
  • Amtsformand for Folk og Forsvar i Ringkøbing Amt. (2000 - ).
  • Bestyrelsesmedlem for Holstebro Rotaryklub. (2000-2001).
  • Æresmedlem af foreningen STSOP (Støtte til Soldater Og Pårørende).

Politisk karriere

Medlem af bestyrelsen for Venstre i Holstebrokredsen og for Venstre i Ringkøbing Amt fra 1995. Formand for Holstebro Venstre og for samarbejdsudvalget for Venstre i Holstebro Kommune 1993-95.

Folketingskandidatkandidat i Holstebrokredsen fra 1995.

Folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds 12. oktober-5. november 1999. Folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 20. november 2001. Overtog forsvarsministerposten 24. april 2004 efter Svend Aage Jensby.

Som forsvarsminister er Søren Gade meget usædvanligt en af regeringens mest populære ministre og er at finde på top 10-listen over personlige stemmer ved Folketingsvalget 2007, hvor Søren Gade med knap 24.000 personlige stemmer i partiet Venstre kun overgås af Anders Fogh Rasmussen . I 2005 blev han Kommandør af Dannebrog.

Lækagesagen

 

Jacob Winther var 2004-2010 pressechef og særlig rådgiver for Søren Gade. I 2010 blev Jacob Winther sigtet for at have lækket oplysninger om danske jægersoldaters hemmelige mission til Irak til TV2 i april 2007. Sagen blev kendt som Lækagesagen. Angiveligt skal Winther have lækket fortrolige oplysninger til journalisten Rasmus Tantholdt.

Skandalen omkring bogen "Jæger – i krig med eliten"

Søren Gade overvejede i efteråret 2009 at træde af som minister som følge af Forsvarsstabens håndtering af bogudgivelsen Jæger – i krig med eliten og den efterfølgende skandale, hvor forsvarschef Tim Sloth Jørgensen gik af. Sagen blev også kendt som "Jægerbogsagen". Forsvaret søgte et fogedforbud mod udgivelsen af Thomas Rathsacks bog pga. en vurderet sikkerhedsrisiko, men det blev afvist af fogedretten. På dette tidspunkt havde Politiken allerede udgivet Thomas Rathsacks bog som et særtillæg. Forsvarskommandoen meddelte at de havde fundet en arabisk udgave af bogen, hvad Søren Gade også fortæller til pressen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Da oversættelsen dukker frem, viser den sig at være af meget ringe kvalitet og sandsynligvis automatik oversat, og via. dokumentinformationer, retter mistanken sig mod Forsvarskommandoen selv. I DR2-talkshowet Clement Direkte blev Søren Gade spurgt, hvem det ville få konsekvenser for, hvis det viste sig at den arabiske oversættelse af bogen var fabrikeret af ansatte i Forsvaret. Han svarede

Det viste sig at oversættelsen var fabrikeret af it-chef Jesper Britze og sendt til formiddagsavisen B.T. af kommunikationschef Lars Sønderskov, begge ansat i Forsvarskommandoen. Byretten fastslog, at de to nok havde løjet om deres indvolvering og gjort sig skyldige i pligtforsømmelse men at de ikke kunne dømmes efter den militære straffelov, hvorfor blev de frifundet. Efterfølgende blev de dømt i Landsretten, med en straf på henholdsvis en bøde på 8.000 kr og 30 dages betinget fængsel.

Stopper i politik

Søren Gade offentliggjorde den 22. februar 2010, at han forlod dansk poltik og stoppede som forsvarsminister, hvorefter Gitte Lillelund Bech tiltrådte som Danmarks forsvarsminister.

Eksterne kilder/henvisninger

  • Folketinget.dk 17. juli 2003

Referencer

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.