Skip to Content
Lørdag 20. marts 2010

Søren Pind

Wikipedia

Søren Pind (født 20. november 1969 i Herning) er cand.jur. og medlem af Folketinget valgt for Venstre i Østre Storkreds og fhv. medlem af Københavns Borgerrepræsentation. D. 15. februar 2008 indtrådte Søren Pind som kontaktdirektør i IT-virksomheden Propeople. I den store regeringsrokade d. 23. februar 2010 blev han udpeget til ny udviklingsminister.

Folketingskandidat for Venstre på Bornholm fra 1991-1998. I 1994 blev Pind valgt til Borgerrepræsentationen i København som kandidat for Venstres Ungdom. Pind satte Danmarksrekord som den yngste borgmester nogensinde - en rekord der er slået af partifællen Michael Aastrup Jensen, Randers.

Fra 1994 til 2005 var Pind bygge- og teknikborgmester. Ved valget i 2001 opnåede Pind at blive valgt som Borgerrepræsentationens første mandat; ingen andre kandidater, end ikke overborgmesteren, fik flere personlige stemmer end Pinds 22.108. Ved valget til Borgerrepræsentationen i november 2005 var Pind spidskandidat for Venstre. Hans kampagne, der ud over ønsket om systemskifte blandt andet fokuserede på integrationsproblemerne i hovedstaden, fængede ikke københavnerne. Pind fik nu lidt over 19.000 personlige stemmer, og partiet Venstre gik fra 11 til 8 manddater i Borgerrepræsentationen. På valgaftenen erkendte Pind følelsesladet nederlaget og trak sig som partiets politiske leder i hovedstaden. Siden har han fokuseret på arbejdet i Folketinget.

Pinds - og en række andre unge liberales - genlancering af "ti liberale teser" skabte voldsom debat både i partiet Venstre og i offentligheden. Teserne blev straks skudt ned af partiets ledelse anført af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.