Søren Ulrik Thomsen (født 8. maj 1956 i Kalundborg) er en dansk modernistisk digter.
Han voksede op på Stevns, først i Sigerslev, sidenhen Store Heddinge, inden familien i 1972 flyttede til Store Kongensgade i København.
Han debuterede i 1981 med City Slang, der tager udgangspunkt i storbyens "blå rum", i overført betydning et melankolsk ladet, nærmest romantiseret (i såvel positiv som negativ forstand) miljø. Fra 1995 er Søren Ulrik Thomsen medlem af Det Danske Akademi. Senest har han modtaget Limfjordsegnens Litteraturpris for 2007.
Thomsen har udgivet syv digtsamlinger samt to bind poetik og debatbogen Kritik af den negative opbyggelighed i samarbejde med Frederik Stjernfelt. De to tidligste digtsamlinger er stærkt beslægtet med værker af Thomsens samtidige digterkollegaer, herunder Michael Strunge og F. P. Jac. Thomsen, Strunge og bl.a. Jens Fink-Jensen deltog i generations-manifestationen NÅ!!80 i København i 1980. Fold ud
Mit lys brænder udtrykker og radikaliserer med programmatisk skarphed og ensidighed centrale træk i generationens poesi. Fra Nye digte og frem er bevægelsen i forfatterskabet unikt Thomsens egen og bevæger ham imod en moderne klassicisme, hvor en fornyet formbevidsthed og formstrenghed føres igennem med indædt konsekvens. Hans forrige digtsamling, Det værste og det bedste, er illustreret af Ib Spang Olsen.
Bøger af Søren Ulrik Thomsen
- City Slang, digte 1981
- Ukendt under den samme måne, digte 1982
- Mit lys brænder. Omrids af ny poetik, essays 1985
- Nye digte, digte 1987
- Hjemfalden, digte 1991
- En dans på gloser. Eftertanker om den kunstneriske skabelsesproces, essays 1996
- Det skabtes vaklen, digte 1996
- Det værste og det bedste, digte 2002, illustreret af Ib Spang-Olsen
- Kritik af den negative opbyggelighed, essays 2005 (skrevet sammen med Frederik Stjernfelt)
- København con Amore, essays 2006 (skrevet & fotograferet sammen med Jokum Rohde)
- Repremiere i mit indre mørke, essays 2009
- Rystet Spejl, digte 2011.
Eksterne links
Søren Ulrik Thomsen digte på Potentielle Klassikere
Hotforum - Søren Ulrik Thomsen forum
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.