Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Storm P

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Robert Storm Petersen (19. september 1882 i Valby - 6. marts 1949 på Frederiksberg) var en dansk maler, forfatter, skuespiller og "opfinder". Han var kendt under kunstnernavnet Storm P.

Karriere

Da Sankt Nikolaj Kirke brændte ned i 1795, blev der indrettet slagterboder på den åbne plads, hvor kun tårnet stod tilbage. Storm P.'s far var en af disse slagtere, og Storm P. kom i slagterlære der.

Under ophold i Paris blev han meget optaget af fransk ekspressionisme.

Robert Storm Petersen er først og fremmest kendt for sine mange vittighedstegninger, bl.a. fluerne og sine humoristiske aforismer. Han begyndte som bladtegner ved Klods-Hans, Blæksprutten og Lurifax. Han tegnede (Peter Vimmelskaft, Peter og Ping og De tre små mænd). Han var medarbejder ved Ekstra Bladet fra 1900 til 1905 og skuespiller på Casino fra 1905 til 1907 og på Dagmarteatret fra 1907 til 1909. I 20'erne og 30'erne var han et kendt scenenavn. Han prøvede lykken i USA, men amerikanerne brød sig ikke om hans tegninger og forstod ikke hans humor. Hans hjemve øgede ikke sucessen. Fold ud

Under pseudonymet Hugo Krantz debuterede han i bogform som medforfatter i 1904 med Holger Rasmussen og Axel Breidahl med en kriminalroman i 60 hæfter: København ved Nat, som følger kriminalinspektør Dreslings, "den danske Sherlock Holmes", opgør med forbrydergeniet A-Ø og hans forbryderkartel Alfabetet. Romanen havde i 1901 været sendt som avisføljeton. Den blev genudgivet flere gange efterfølgende, i 1915 og i 1941 genudgivet af Kunstforlaget A/S (i hhv. 5 og 6 bind) og i 1963 på Forlaget Danmark i seks bind.

Storm P. optrådte i kunstner-kabareten Edderkoppen fra 1914 til 1918. Han var på turné i USA fra 1919 til 1920 og skuespiller på Det kongelige Teater fra 1930 til 1933. Han medvirkede i en række af de tidligste stumfilm og var senere med i tonefilmen Fange nr. 1 (1935).

Storm P. omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark. I København var han kendt for sin rappe replik. Da han på en spadseretur på en kirkegård fik øje på to gravere, der tog sig en pause på kanten af en åben grav, sagde han: "Vi har det nok bedre, vi er oppe i dag."

Nordische Gesellschaft

Storm P. var medlem af den tyske kulturforening "Nordische Gesellschaft" fra 1937 til 1944. NSDAP overtog magten i "Nordische Gesellschaft" i 1933. Storm P. betalte et månedligt kontingent på 100 kr. til "Nordische Gesellschaft", hvorimod andre medlemmer højst betalte 50 Kr.

Aforismer og vittighedsmager

Han skrev og tegnede den kendte reklame:

 

Storm P. tegnede de besynderligste "Storm P. opfindelser": paraplyer, tragte, katte, cykelhjul, sakse, pølser, hunde osv. blev sat sammen, så de gennem en masse reaktioner udfører en enkel handling - som at få et barn til at sluge en pille.

Han skrev en række historier, hvoraf mange er - noget frit - fortolket af Ebbe Rode. Her er et par brudstykker:

Fra "Tale ved konfirmationen":

 

Fra "Lige undsluppet":

Fra "Sangforeningen "Morgenrøden"s Pinsetur":

Storm P.'s historie bliver hver pinsemorgen kl. 13.30 læst op af Jesper Klein på Frederiksberg Runddel. Derefter går det efter bogen for foreningens medlemmer. Gralsfortællingen synges af kgl. kammersanger Stig Fogh Andersen, uden at der lukkes øl op. Fanebæreren må ikke synge med, men er bedt om at fortælle historien i Christ's College i Cambridge for en forening med samme sunde interesser: The Original Christian Minstrels.

Storm P.-Museet på Frederiksberg Runddel åbnede i 1977. Robert Storm Petersen ligger begravet lige ved Runddelen: på Frederiksberg ældre kirkegård.

Se også

  • Kunst

Noter og referencer

Eksterne henvisninger

  • Storm P. Museet
  • Essay om Storm P. i Jernesalt
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.