Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Thomas Winding

  • Thomas Winding var med på et hold af unge, som havde opdaget, at tv-mediet mere var film, end det var teater og foredrag. Portrætudsendelsen om ham forleden havde kun én fejl
  • ff20080706-185600-pic-382925992.jpg
    Ingen anden har haft sådan en drævende stemme som Thomas Windings. Farlig og distanceret, men også munter. Og altid med respekt for barnet og dets indre sjuskedukke
  • ff20080612-184847-pic-468309698.jpg
    Trods de senere års veldokumenterede problemer for gennemsnitsfamilien med at få arbejdslivet og familiens hverdag til at hænge sammen falder skilsmisseraten, og ægteskabet vinder tilsyneladende frem på bekostning af det papirløse forhold
  • Lydbøger er ikke længere kun for biblioteker, men for alle. Line Beck Rasmussen har lagt øre til otte af slagsen fra den seneste sæson
  • Det gælder om at være fuldt opmærksom her og nu, siger forfatteren Thomas Winding, som efter oplevelser af mystisk karakter i forbindelse med alvorlig sygdom har fået et andet syn på livet For et par år siden blev Thomas Winding meget syg af en såkaldt 'aortaaneurisme', hvilket på dansk betyder en udposning på hovedpulsåren...
  • Skuespilleren Olaf Nielsen har haft et hav af humoristiske roller. Han har spillet sammen med både Poul Reichardt og - på fodboldbanen - Knud Lundberg. Han har spillet politibetjent i en julekalender, politimester i 'Rejseholdet', og når der ikke lige var roller, tog han den hvide kittel på og blev tandlæge
  • Emil, Pippi, Peter Pedal og Halfdan fyldte godt op under danskernes juletræer. For når voksne køber hårde pakker til børnene, er det i stor stil klassikerne fra barndommen. Det forklarer måske også, hvorfor Jakob Martin Strids 'Min Mormors Gebis' har solgt så stort op til jul. For ham kender vi fra Politiken

Wikipedia

Thomas Winding (4. oktober 1936 i København - 5. juli 2008) var en dansk forfatter og radio- og tv-producer.

Thomas Winding var især kendt for sin stemme, der havde en næsten ikonisk status blandt dem, der var børn i 1970'erne og 80'erne. Han var fortælleren i sine egne Super Carla-film, hvor hans datter Sara var hovedpersonen og i de danske udgaver af filmene Emil fra Lønneberg og Alfons Åberg.

Thomas Winding var søn af forfatteren Ole Vinding (5. februar 1906 – 31. august 1985) og Aase Thekla Vinding, født Frandsen. Thomas Winding var gift fem gange: med Vibeke ("Busser") Tuxen fra 1956, med Rikke Fog fra 1961, med Lulu Gauguin fra 1962, med Elin Bing fra 1972, og med Bibi Malling (Anne Kirsten Victoria Malling) fra 1992.

Han er far til Kasper Winding, (Elin) Alberte Winding, Sara Winding og Christian Winding. Fold ud

Thomas Winding boede i Skovby på Ærø ved sin død i 2008.

Karriere

Winding begyndte sin kunstneriske karriere som otteårig som balletbarn på Den Kongelige Balletskole (Det Kongelige Teater, men måtte standse efter et år. I 1956-1958 var han elev på Kunstakademiet og var i 1958-1961 bladtegner på Social-Demokraten (det senere Aktuelt). Billedkunsten slap han aldrig, men han markerede sig først og fremmest som forfatter, oplæser og producer.

I 1963-1983 var han ansat som forfatter og tv-producer i DR's børne- og ungdomsafdeling. Ifølge eget udsagn prøvede han at sælge dem rettighederne til oplæsning af hans bøger i radioen, men eftersom DR ikke mente, de havde råd til både at købe rettighederne, samt at hyre en oplæser, måtte Winding selv læse dem op, hvis han ønskede at sælge dem. Thomas Winding havde ingen professionel erfaring med oplæsning; det viste sig alligevel at være en stor succes, og han blev fastansat hos DR. Hos DR nåede han blandt andet at være med til at udvikle Bamses Billedbog, Tyllefyllebølleby, samt Se Hundested og gø. Thomas Winding havde samarbejde med Young Flowers i tv-serien Blomsterpistolen og skrev sammen med Peter Ingemann sangen Oppe i træet som findes på 'Young Flowers' første LP-udgivelse, Blomsterpistolen. Thomas Winding lavede layoutet til 'Young Flowers' anden udgivelse Young Flowers No. 2. Fra 1984 til 1988 var han henholdsvis højskolelærer og højskoleforstander på Ærø, og i 1993-1994 var han lærer på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. I 1996 blev han konsulent ved Det Danske Filminstitut.

I 2003 medvirkede Thomas Winding desuden i en video fra Vejdirektoratet og Rådet for Større Færdselssikkerhed, hvor han læser en historie op om et ægtepar, der med fatale konsekvenser kører galt. Videoen udnytter, at hans stemme, der især er kendt fra hyggelige børnehistorier, skaber en modsætning til de voldsomme billeder fra bilulykken.

Thomas Winding medvirkede som gæst i DR2's satireprogram De Uaktuelle Nyheder, hvor der også blev fokuseret på hans kendte stemme.

Bibliografi

Winding skrev over 25 børnebøger, samt en række noveller og almindelige bøger (95 i alt ifølge bibliografi.dk
).

Mange af bøgerne er blevet oversat og udgivet i andre lande som Tyskland, Sverige, Holland og Spanien. Her er et udsnit:

  • En historisk oplevelse (debutbog), 1967. Noveller
  • Altid ballade med Oda, 1980. Børnebog.
  • Skrig og hyl Villy, 1982. Børnebog.
  • Farvel jeg hedder Kurt, 1984. Børnebog.
  • Nej jeg er ikke bamse fra fjernsynet, 1987. Børnebog.
  • En ny og bedre verden, 1987. Børnebog.
  • En kasse med billeder, 1987. Børnebog.
  • Min lille hund Mester og andre dyr, 1988. Børnebog.
  • Mester min lille hund i natten, 1991. Børnebog.
  • Super Carla, 1991. Børnebog. Efter TV-serien fra 1968.
  • Bedstemor i himlen, 1993. Børnebog.
  • da knud valgte balleten 1997

Priser

  • Kulturministeriets Børnebogspris (1991) for Min lille hund Mester og Mester min lille hund i natten
  • Dansklærernes Pris (1996)
  • BMF's Børnebogspris (1999) for Mester min Mester (se evt BogForum)

Eksterne henvisninger

  • Thomas Winding på Internet Movie Database.
  • Thomas Winding på danskefilm.dk.

Kilder

  • Trafikken.dk
  • Litteraturpriser.dk
  • Danskefilm.dk
  • Ud & Se-artikel om Thomas Winding.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.