Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Thor Möger Pedersen

  • Regeringen har ikke modet til at fremlægge sin egen politik, selv om muligheden for længst er anvist af de økonomiske vismænd
  • Nuværende og tidligere folketingsmedlemmer fra SF forsøger i et direkte oprør mod skatteminister Thor Möger Pedersen at få partiet til at mene, at lettelser i topskatten ’vil ødelægge velfærdssamfundet’ forud for den kommende skattereform
  • SF’erne bruger i disse dage lang tid på at tale om, hvad de ikke skal tale om
  • Arbejdervælgerne har taget håndværkerbæltet på og er vandret fra venstrefløjen til højrefløjen i dansk politik. Næstformandskampen i SF handler blandt andet om, hvordan venstrefløjen får dem tilbage
  • Regeringen har sat sig selv på en umulig opgave, og den er tilsyneladende ved at erkende det. I en bebudet skattereform vil skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) med den ene hånd »markant« nedsætte skatten på arbejde, mens den anden hånd holdes i fuldstændig ro...
  • Nye beregninger viser, at EU’s forslag til en finansskat årligt vil give en indtægt på 6,5 mia. kroner. Enhedslisten mener, pengene skal øremærkes til en skattereform. Skatteministeren vil afvente og se, om skatten bliver til virkelighed
  • Selvfølgelig vil ministeren ikke afsætte en departementschef på grund af en omorganisationsplan. Mere sandsynligt er det, at Thor Möger Pedersen har fået en viden, han ikke ønsker at dele med offentligheden

Wikipedia

Thor Möger Pedersen (født 31. januar 1985) i Valby er Danmarks skatteminister og dansk politiker. Han var tidligere strategisk rådgiver for SF og har desuden været formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og talsmand for STOP NU-initiativet.

Baggrund

Hans far er direktør Torben Möger Pedersen og mor Janne Gry Poulsen. Hans søster er Gry Möger Poulsen.

Thor Möger Pedersen er kæreste med Nanna Westerby. De to fik i 2010 en datter.

Thor Möger Pedersen blev student fra Frederiksborg Gymnasium i 2004, og har siden da ikke færdiggjort nogen uddannelse .

Efter at have afsluttet sit engagement i DGS, blev han først sekretariatsleder (2005-06) og dernæst landsledelses- og forretningsudvalgsmedlem (2006-2007) i Socialistisk Folkepartis Ungdom. Herefter blev han ansat som kampagnekoordinator på SF's partisekretariat på Christiansborg, hvor han bl.a. stod bag SF's valgkamp i 2007.

Politisk karriere


Fold ud

På SF's landsmøde i april 2010 blev Thor Möger Pedersen i en alder af 25 år valgt til partiets landsledelse, der efterfølgende valgte ham som næstformand for partiet. Efter massiv intern kritik i partiet for at have for meget magt og ikke at have et folkeligt mandant, har Thor Möger Pedersen trukket sig som næstformand.

Thor Möger Pedersen stillede op for Socialistisk Folkeparti ved folketingsvalget 2011, men blev ikke valgt ind i Folketinget, han fik 684 personlige stemmer. Dermed blev han 3. suppleant for Københavns Omegn efter Holger K. Nielsen, Bilal Inekci og Pernille Frahm.

3. oktober 2011 blev Thor Möger Pedersen udnævnt til skatteminister som del af Regeringen Helle Thorning-Schmidt. Han var ved udnævnelsen 26 år, hvilket betyder, at han er den yngste danske minister nogensinde. Udnævnelsen førte til uenigheder i SFs bagland, hvor mange kritiserede udnævnelsen, da man ikke mente han havde hverken kompetencerne eller vælgermæssigt mandat (jvf. det lave antal personlige stemmer) til at indtage denne position.

I begyndelsen af 2012 fremlagde Thor Möger Pedersen nogle grundlæggende principper for en kommende skattereform. Det har vakt en vis opsigt, at dette oplæg - i stedet for den i valgkampen annoncerede millionærskat - annoncerer en stramning af beskatningen af ledige og andre på overførselsindkomst. . Hans økonomiske argument herfor var inspireret af nyliberalismens grundsynspunkt:"Hvis overførselsindkomsterne er for høje, kan det ikke betale sig at arbejde for de lavestlønnede"..

Referencer

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.