Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Thyra Frank

Wikipedia

Thyra Frank Rasmussen (født 10. maj 1952 i Gammel Skørping) er en dansk plejehjemsleder og medlem af Folketinget.

Frank er student fra Aalborg Katedralskole og blev uddannet sygeplejerske i 1982.

Hun har arbejdet indenfor ældrepleje siden 1975 og har siden 1988 været forstander for plejehjemmet Lotte på Frederiksberg der ejes af OK-Fonden. Som leder af Lotte har hun sat fokus på omsorg, respekt og livsglæde for stedets 22 beboere ud fra en filosofi om "retten til en værdig alderdom" og troen på "et liv før døden". Hun er blandt andet kendt for at servere rødvin til maden og portvin til kaffen samt for at tage alle beboerne med på en årlig charterferie.

Det har givet hende megen omtale, ligesom hun er foredragsholder og deltager i den offentlige debat.

I sommeren 2008 blev hun kåret til Ridder af Dannebrog. Fold ud

Thyra Frank er nu udpeget som formand for regeringens Ældrekommision og 8. februar 2011 blev hun spidskandidat til folketinget for Liberal Alliance i Nordjylland. Hun blev ved folketingsvalget 2011 valgt som folketingsmedlem.

Anerkendelser

  • Kirsten Stallknecht Prisen (2001)
  • Ældre Sagens Ældrepris (2001)
  • Ridder af Dannebrog (2008)

Kilder og eksterne links

  • Plejehjemmet Lotte
  • Thyra Franks hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.