Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Tine Bryld

  • For Tine Bryld, der døde i påsken, var socialt arbejde ikke noget med, at kontoret lukkede klokken fire. Hun kunne høre tavsheden i den anden ende, når hun talte med unge mennesker. Hendes måde at gøre tingene på krævede selvtillid, overbevisning, charme og indignation
  • Tine Bryld var aldrig nærig med sig selv, hvad enten hun rådgav christianitter, Alt for Damernes læsere eller fortvivlede teenagere i radioen. Heller ikke da hun skrev sine erindringer
  • Forfatter og socialrådgiver husker alt for godt, da hendes yngste datter flyttede hjemmefra. Den dag så hun sit eget liv passere forbi og længtes kun efter at være i datterens sko, i stedet blev hun ladt alene med manden og et liv i opbrud. De selvbevidste kvinder omkring 50 har svært ved at blive gamle i en tid fokuseret på ungdom, mener hun
  • De blev fjernet som børn og ført mere end 4.000 km væk fra deres familier, deres kultur og deres sprog. I dag er flere end 100 grønlandske handicappede anbragt i Danmark, og nogle af dem har været her i mere end 40 år. Anbringelserne finder fortsat sted
  • Seks år efter bestsellersuccesen 'Den lukkede bog' er Jette A. Kaarsbøl klar med en ny roman. Den handler om en yngre mands eksistentielle søgen efter mening med tilværelsen og om at begære det, man ikke kan få. Men romanen var nær ikke blevet til noget. For midt i processen gik det pludselig op for Jette A. Kaarsbøl, at der var forventninger til hende
  • Beskyldninger om grådighed og brud på fondsloven fyger gennem luften omkring Enkefru Plums Støttefond. Senest truer et bestyrelsesmedlem med at forlade sin post, hvis ikke sagens hovedperson, direktør Christian Harlang, træder tilbage. Selv mener han, at han er offer for 'en uhellig alliance'
  • Kom så Socialdemokrater; vis modet, vis at der er nogen i det store parti, der tør gå mod strømmen og ikke støtter den skammelige måde, irakerne i Brorsons Kirke er blevet behandlet på

Wikipedia

Tine Bryld, født Begtrup (18. december 1939 på Frederiksberg – 21. april 2011) var en dansk socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og radiovært.

Tine Bryld var datter af dr. med. Erik Begtrup og Bodil Holm. Efter endt uddannelse til socialrådgiver blev hun i 1965 ansat i Mødrehjælpen. Senere arbejdede hun som socialrådgiver på Christiania og fungerede tillige som rådgiver for Socialministeriet i Christiania-spørgsmålet samt medlem af Forsvarsministeriets særlige styringsråd for fristadens lovliggørelse. Hun fik 3 børn.Ekstra Bladet - Tine Bryld bisat

Hun var særlig kendt for radioprogrammet Tværs på P1; en brevkasse, hvor hun fra 1972 rådgav unge om alt fra kærlighedssorger over seksualitet til mobning og tilværelsen som skilmissebarn. Tine Bryld trak sig tilbage fra programmet i efteråret 2008. Fold ud

Derudover har hun gennem mange år haft en fast brevkasse i ugebladet Alt for Damerne, ligesom hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf trilogien Liv og Alexander fra 1982-1984 nok er den mest kendte.

Tine Bryld var gift to gange; først 1961-1968 med historiker Claus Bryld, anden gang (fra 1975) med arkitekt Arne Gaardmand. Han døde i 2008. Med sin første mand fik hun to børn; Esben (f. 1965) og Lea (f. 1967), mens hun med Arne Gaardmand fik datteren Iben (f. 1977).

Politisk var Bryld en overgang medlem af Venstresocialisterne, som hun i 1975 var folketingskandidat for. Hun var gennem årtier aktiv på venstrefløjen, bl.a. var hun i 1986 mægler under besættelsen af Ryesgade 58.

Den 28. april 2011 blev hun bisat fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i København.

Bibliografi

Tine Brylds aktiviteter som skribent spænder fra romaner og essays til faglitteratur inden for den sociale områder, hvori hun har årelang erfaring. Blandt hendes bøger kan nævnes:

  • Pige Liv, 1982 - (roman)
  • Befri dit liv, 1983 - (roman)
  • Liv og Alexander, 1984 - (roman)
  • En rift i huden, 1986 - (roman)
  • Hvid som sne, 1988 - (roman)
  • Talkshow, 1990 - (roman)
  • De nederste i Herstedvester, 1992
  • Gadeliv, 1994
  • Smilende rygge - Ghana, 1994
  • Nora, 1995
  • Ikke en engel, 1997
  • Liv og Alexander 1-3, 1997 - (roman)
  • I den bedste mening, 1998 - (biografi)
  • Hjemmestyrets børn - årgang '79, 2002
  • Tværs, 2002
  • Et par vamle gule underhylere - Når man kender voldtægtsmanden - Er det voldtægt? - Jeg skulle bare have sagt stop, 2004 - (essay)
  • I lyst og vold, 2004

Hædersbevisninger

Tine Bryld har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger:

  • Hadsten Højskole Prisen, 2009 - uddeles af elevforeningen ved Hadsten Højskole
  • Fun Fearless Award, 2008
  • Peter Sabroe-prisen, 2007
  • Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, 2005
  • Martin Andersen Nexø Legatet, 1998
  • Kvindeprisen fra Den socialdemokratiske Klub i KAD, 1997
  • Kafkatten, 1997
  • Heinild-Prisen, 1997
  • Christian Kryger-prisen,1989
  • HK Jytte-Prisen, 1986
  • Alt for Damernes Kvindepris, 1986 og 2006
  • Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere og -tegnere, 1986
  • Publicistprisen, 1986
  • BMF's Børnebogspris, 1984
  • Rektor frk. Ingrid Jespersens Legat, 1984
  • PH-prisen, 1980
  • LO's kulturpris, 1979

Eksterne Links

  • Tine Bryld - officiel hjemmeside
  • Tine Bryld - biografi fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon'
  • Tine Bryld - biografi fra Litteratursiden.dk

Kildehenvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.