Tom Kristensen (født 7. juli 1967) er en dansk racerkører. Han blev i 2002 årets sportsnavn i Danmark ved Dansk Idræts-Forbunds officielle kåring.
Tom Krisensen har deltaget i tolv udgaver af Le Mans og vundet løbet otte gange, hvilket er rekord. Nærmeste forfølger er belgiske Jacky Ickx, som tidligere har vundet løbet seks gange.
Allerede i sin første optræden i Le Mans i 1997 vandt han. Han skrev rekord, da han i 2000, 2001 og 2002 vandt tre gange på stribe med de samme tre kørere. Det har ingen andre gjort før eller siden.
thumb|left|Kristensen som kører i DTM-serien i 2008
I 2003 vandt han igen Le Mans, men denne gang var de tre vindere fra de foregående tre år blevet delt, og deltog på hvert deres hold. Dermed satte Tom Kristensen rekord ved at blive den første kører nogensinde, som har vundet fire sejre på stribe. Med ham var Rinaldo Capello – også kaldet "Dindo" – fra Italien og englænderen Guy Smith i en Bentley med Toms lykketal på siden - nr. 7. Fold ud
Den sjette sejr kom i hus 12.-13. juni 2004 for Team Goh i en Audi R8 med Seiji Ara og Toms gode ven Rinaldo Capello. Med denne sejr slog Tom Kristensen sin egen rekord fra året før ved at vinde sin femte sejr på stribe, en rekord som det bliver meget svært at slå.
I 2005 stillede Tom Kristensen igen til start i Audi R8 for det amerikanske team Champion, denne gang sammen med finnen JJ Lehto og tyskeren Marco Werner. På trods af, at nye regler pålagde de "gamle" Audi R8-biler 50 kg ekstra vægt og begrænsning af deres luftindtag, vandt Tom Kristensen sit syvende Le Mans, blot 2 omgange foran 2. pladsen, den 19. juni 2005 i stegende 35 graders fransk sommerhede.
I 2007 crashede Tom Kristensen alvorligt i den første afdeling af den tyske serie DTM. Der blev sagt, at hvis det ikke havde været for HANS, som er et sikkerhedssystem til nakken, og sin gode fysik, havde Tom Kristensen ikke overlevet. Det var længe uvist om Tom Kristensen ville stille til start i Le Mans samme år, men efter en hård genoptræning, kunne han dog melde sig klar til Le Mans 2007. Løbet blev domineret af Tom Kristensen, Rinaldo Capello og Allan Mcnish indtil tidligt om morgenen, hvor de måtte udgå, da et hjul faldt af, efter et mislykket pitstop.
D. 14.-15. Juni 2008, vandt Tom Kristensen sin 8. Le Mans sejr i en Audi R10 TDI sammen med Allan McNish og Rinaldo Capello.
Til 2009 udgaven af Le Mans har Audi lavet en helt ny R15 TDi, som Tom Kristensen også skal køre. Løbet blev dog vundet af Peugeot, og Tom Kristensen blev nr. 3.
I 2010 blev Tom Kristensen nr. 3 i Le Mans efter to andre Audi R15+ biler, sammen med Dindo Capello & Alan McNish.
Racer karriere
Resultater over 24 timers løbet ved Le Mans
Resultater ved 12 timers løbet ved Sebring
thumb|right|Kristensen kørende i Audi R15 TDI’eren som førte ham til en femte sejr på Sebring.
Ekstern henvisning
- Tom Kristensens officielle hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.