Trine Dyrholm (født 15. april 1972 i Odense) er en dansk skuespiller- og sangerinde. Med fem Bodilpriser og tre Robertpriser betragtes hun som værende en af Danmarks bedste skuespillerinder. Trine Dyrholm er den eneste skuespiller/-inde, der har modtaget fem Bodilpriser og den eneste der har fået tre i træk. Bodil-trivia
Biografi
Tidlige liv
Dyrholm begyndte i en alder af 8 år at optræde sammen med Odense Byorkester, bl.a. på Odense Teater og i sommerspillene i Den Fynske Landsby. Hun kom dog først i mediernes søgelys, da hun som 14-årig i 1987 deltog i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Danse i måneskin, hvor hun sang med sit band Trine & The Moonlighters. Efter sit velmodtagede Grand Prix-hit, indspillede hun en LP, der indeholdt flere af hendes egne melodier og tekster.
Hun spillefilmsdebuterede som 17-årig i 1990 med hovedrollen i Eddie Thomas Petersens film Springflod. Hun blev godt modtaget af publikum for sin præstation, og det førte hende til roller i spillefilm som Casanova af Morten Lorentzen i 1990, Cecilie (film) (tv-opførelse af Hosekræmmeren) i 1991 og De største helte af Thomas Vinterberg i 1996, som hun to år efter i 1998, også lavede filmen Festen sammen med. Hendes rolle i Festen slog for alvor hendes navn fast i den danske offentlighed.
Teaterkarriere
Hun blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1995 og optrådte i mange teateropsætninger som "Skærsommer-natsdrøm" på Grønnegårds Teatret i 1995, det meget omtalte stykke "I en kælder" på Dr. Dantes Aveny i 1995, "Kunst" på Dr. Dante i 1996, "Paradis" på Dr. Dante i 1997, i rollen som Julie i "Romeo og Julie" på Østre Gasværk Teater i 1999, som den "dumme blondine" i succesen "Donna Juanna" på Østre Gasværk Teater i 1999 og med Dejan Cukic i stykket "Himmelstormerne" – også på Østre Gasværk. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2005 i stykket "Hotel Strindberg".
Privatliv
Da hun spillede forestillinger på Østre Gasværk Teater, var hun kæreste med teaterchefen Lars Kaalund (1998). I dag er hun kæreste med instruktøren Niclas Bendixen. De blev i januar 2009 forældre til en dreng.
Roller
Nedenstående er et udvalg af roller fra Trine Dyrholms karriere som skuspiller.
Film
- Springflod (1990)
- Casanova (1990)
- De største helte (1996)
- Festen (1998)
- I Kina spiser de hunde 1999
- Bungalow (2002)
- Okay (2002)
- Tvilling (2003)
- Forbrydelser 2004
- Afgrunden (2004)
- Den store dag (2005)
- Fluerne på væggen (2005)
- Der var engang en dreng (2006)
- En Soap 2006.
- Daisy diamond (2007)
- Dansen (2008)
- Hævnen (2010)
- Cecilia
Tegnefilm (stemme)
- Herkules (tegnefilm) (1997)
- Antz (1998)
- Happy feet (2006)
Tv-serier
- Madsen og co. (1996)
- TAXA (1997)
- Edderkoppen (2000)
- Langt fra Las Vegas (2001)
Teaterstykker
- En skærsommernatsdrøm på Grønnegårdsteatret (1995)
- "I en kælder" på Dr. Dante (1995)
- Kunst på Dr. Dante (1996)
- "Paradis" på Dr. Dante (1997)
- Romeo og Julie på Østre Gasværk Teater (1998)
- "Donna Juanna" på Østre Gasværk Teater(1999)
- "Himmelstormerne" på Østre Gasværk Teater(1999),
- "Natløberne" på Teatret ved Sorte Hest (2000)
- "Misantropen" på Husets Teater (2001)
- "JeffKoons" på Betty Nansen Teatret (2001)
- "4:48 Psykose" på Edison (2002)
- "Laser og pjalter" på Odense Teater (2002)
- "Stalingrad" ved Holland House (2002)
- "Hr. Nedersen" på Østre Gasværk Teater (2003)
- "Sommergæster" på Betty Nansen Teatret (2004)
- "Mr. Nice Guy" på Bellevue Teatret (2004)
- "Norén" på Betty Nansen Teatret (2005)
- "Hotel Strindberg" på Det Kongelige Teater (2005)
- "Kat på et varmt bliktag" på Det Kongelige Teater (2006)
- "Baby Blue" på Betty Nansen Teatret (2009)
Priser
- 1991 - Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Springflod
- 2005 - Bodilprisen for bedste kvindelige birolle i filmen Forbrydelser
- 2005 - Robert for årets kvindelige birolle i filmen Forbrydelser
- 2006 - Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Fluerne på væggen
- 2004 - Lauritzen-prisen på kr. 100.000.
- 2007 - Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen En Soap
- 2007 - Robert for årets kvindelige hovedrolle i filmen En Soap.
- 2011 - Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Hævnen
Referencer
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.