Troels Abrahamsen (født 1983 i Hvidovre) er en dansk producer, forsanger og singer-songwriter.
Abrahamsen har siden 2004 været frontfigur i rockbandet VETO. Troels Abrahamsen er som producer kendt under navnet SuperTroels og udgav i 2007 sit første soloprojekt med titlen I Know That You Know. Derefter valgte han digitalt at udsende sit mere cluborienterede Mockin' Bird-album som blev udgivet under samme kunstnernavn. Derefter udgav han en gratis EP under aliasset SuperTroels. Det er også efter dette alias, at hans hjemmeside www.supertroels.dk har fået navn.
I 2009 valgte han at udgive albumet WHT under eget navn. Albummet WHT opfølges af den lidt mørkere og mere elektroniske plade BLCK, der forventes på gaden den 8. marts 2010.
Han er opvokset i Hobro og er søn af musiker og producer Peter Abrahamsen. Fold ud