Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Uffe Elbæk

Wikipedia

Uffe Elbæk (født 15. juni 1954) er en dansk iværksætter, kulturpersonlighed og radikal politiker, folketingsmedlem for Radikale Venstre, valgt i Københavns Storkreds ved folketingsvalget 15. september 2011. Kulturminister fra 3. oktober 2011.

Han var blandt andet en af initiativtagerne til det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne, kulturudvekslingsprojektet Next Stop Sovjet og uddannelsen KaosPiloterne. Flyttede i 2007 fra Aarhus til København for at være direktør for den internationale sports- og menneskerettighedsbegivenhed World Outgames 2009. Er i dag direktør i konsulentfirmaet Change the Game.

Han er uddannet socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Aarhus i 1982 og har desuden den journalistiske tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har bl.a. været freelancejournalist ved Dagbladet Information og Press. Fra 1982 til 1991 arbejdede han som udviklingsmedarbejder ved Aarhus Kommune og var leder af Frontløberne. Han grundlagde Kaospiloterne i 1991 og var skolens rektor frem til 2006. Fra 1998 til 2001 var han formand for Kulturministeriets Udviklingsfond. Sad i Aarhus byråd for Det Radikale Venstre fra 2001 til 2007 og var i denne periode også formand for byens skole og kulturudvalg. Fold ud

Uffe Elbæk har skrevet flere bøger, senest bogen Ledelse på kanten og derudover været fast klummeskribent for blandt andet Weekendavisen, Berlingske Tidende og Jyllandsposten. Han sidder i flere danske og internationale bestyrelser og har gennem årene modtaget flere anerkendelser og priser, bl.a. udnævnelsen til ambassadør for AGF i 1999 og Ridder af Dannebrog i 2001.

Uffe Elbæk er åbent homoseksuel og lever i et registreret parforhold. Han er medlem af LBGT og Amnesty International.

Eksterne henvisninger

  • Change the Game
  • World Out Games hjemmeside
  • Uffe Elbæk i Folketinget: Hjemmeside for kampagnen "Et Andet Skema"
  • Den kreative frontfigur, DJØF-bladet
  • Du får, hvad du giver Nordjyske:
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.