Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Ulla Tørnæs

Wikipedia

Ulla Pedersen Tørnæs (født 4. september 1962 i Esbjerg) er en dansk politiker for partiet Venstre, og tidligere undervisningsminister og minister for udviklingsbistand.

Hun er datter af fiskeskipper og fhv. minister Laurits Tørnæs og direktør Katty Tørnæs. Hun er gift med agronom Jørgen L. Tørnæs.

Nysproglig student fra Esbjerg Statsskole 1981. Gymnasieskoleophold i Chambéry, Frankrig, 1981-82. Odense Universitet 1982-84. Universitetsophold i Chambéry, Frankrig, 1984-85. Handelshøjskolen i København 1985-88. Københavns Universitet fra 1991.

Ansat i sekretariatet for Venstres folketingsgruppe 1986-94.

Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for Venstre i Østre Storkreds 1988-91.

Landsformand for Danmarks Liberale Studerende 1988-90. Vicepræsident i The International Federation of Liberal and Radical Youth 1989-93. Medlem af folketingsgruppens bestyrelse 1994-2001 og af Venstres hovedbestyrelse fra 1998. Politisk ordfører 1998-2001. Fold ud

Partiets kandidat i Esbjergkredsen fra 1994.

Venstre (parti) - Folketingsmedlem for Ribe Amtskreds fra 21. september 1994. Undervisningsminister fra 27. november 2001 til 18. februar 2005 og derefter minister for udviklingsbistand indtil den 23. februar 2010. Partiets arbejdsmarkedsordfører 2010-.

Ekstern kilde/henvisning

  • Folketinget.dk Dato: 25. juli 2003.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.