Viktor Fjodorovitj Janukovitj (ukrainsk: Віктор Федорович Янукович, russisk: Виктор Фёдорович Янукович) (født 9. juli 1950 i Zjukovka, Donetsk oblast) er en ukrainsk politiker for Regionernes Parti. Han er Ukraines præsident.
Janukovitj har i tre perioder været premierminister. Mellem 1997 og 2002 var han guvernør i Donetsk oblast, en provins i den østlige del af landet.
I forbindelse med Ukraines præsidentvalg i 2004, blev Janukovitj erklæret som officiel vinder af begge de første valgomgange (holdt 31. oktober og 21. november). Omfattende nationale og internationale protester førte til at der blev afholdt omvalg den 26. december, som oppositionslederen Viktor Jusjtjenko vandt med god margin. Fem dage senere annoncerede Janukovitj sin afgang som premierminister. Fold ud
Janukovitj, som har russisk som modersmål, regnes som politisk Ruslandsorienteret, i modsætning til den vestligorienterede Jusjtjenko.
Janukovitj var kandidat til præsidentvalget i Ukraine 2010. I første valgomgang 17. januar fik han med 35,3 % flest stemmer og gik videre til anden valgomgang 7. februar. Janukovitj fik i anden valgomgang 49 % af stemmerne, med 45,5 % for Julia Timosjenko. Han blev 25. februar 2010 indsat som Ukraines præsident for perioden 2010 til 2015.
Referencer
Eksterne henvisninger
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.