Vivi Bjerregaard Bakkebo Kier (født 22. juni 1958 i Otterup) er selvstændig erhvervsdrivende, medlem af Odense Byråd og tidligere medlem af Folketinget, valgt for Det Konservative Folkeparti i Faaborgkredsen (Fyns Storkreds).
Vivi Kier er hf-student fra Mulernes Legatskole i 1977 og blev uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Odense i 1983. Frem til 1986 arbejdede hun som sygeplejerske på Odense Universitetshospital. Fra 1987 arbejdede hun som medarbejdende ægtefælle i sin mands Ernst Kier forretninger i Odense.
Ved kommunalvalget i 2001 blev Vivi Kier valgt til Odense Byråd og genvalgt i 2005 med næstflest personlige stemmer - kun overgået af den senere borgmester, partifællen Jan Boye. Hun var fra 2006 til 2008 Konservatives politiske ordfører i byrådet og er medlem af Børn- og Ungeudvalget. I 2009 offentliggjorde hun, at hun ikke genopstiller til Odense Byråd. Vivi Kier har således haft sæde i Odense Byråd fra 2002-2010. Fold ud