Christian Frederik Wilhelm "Freddie" Carlsen (7. februar 1909 i København - 26. oktober 1995) var en dansk kunstmaler, grafiker, objektkunstner og professor.
Han var den eneste danske kunstner, der oplevede at blive meldt til politiet for at have produceret ”utugtige kunstværker”. Han fik sågar en hæftestraf for sine ”pornografiske udskejelser”. Wilhelm Freddie var en surrealistisk enspænder, idet han skilte sig ud fra andre surrealistiske kunstnere i Danmark. Han opnåede dog i stort mål anerkendelse, priser, hæder og medaljer.