William Faulkner (25. september 1897 - 6. juli 1962) var en amerikansk forfatter. Han regnes for en af de største af en stor generation af forfattere fra USA, der også omfatter f.eks. Scott Fitzgerald, Hemingway, Thomas Wolfe og Steinbeck. Faulkner fik Nobelprisen i 1949.
William Cuthbert Falkner (senere Faulkner), blev født i New Albany, Mississippi. Han nedstammede fra en gammel sydstatsslægt i Mississippi med guvernører og højtstående officerer blandt forfædrene. I hans tidlige barndom flyttede familien til Oxford, som senere kom til at danne ramme for den fiktive by Jefferson, der optræder i flere af hans romaner. Faulkner voksede op med en stolthed over sin sydstatshistorie og kultur, hvilket ses tydeligt i hans forfatterskab. Da 1. verdenskrig brød ud meldte han sig som frivillig hos Royal Air Force i Canada, sendtes til Frankrig og oplevede to nedskydninger; ved den sidste blev han alvorligt såret.
Efter krigen var Faulkner som så mange andre fra "the Lost Generation", en rastløs sjæl. Han begyndte at digte og i 1926 fik han via en ven sin debutroman 'Soldatens Løn' udgivet. Derefter begyndte han et liv som forfatter og udkom i løbet af de følgende årtier med mange romaner, noveller og filmmanuskripter, de fleste med udgangspunkt i hans sydstatsbaggrund. I mange år var William Faulkner stort set ukendt i den brede amerikanske befolkning, men var meget populær i udlandet, hvilket var derfor han fik Nobelprisen i litteratur i 1949. Efter modtagelsen oplevede han stor popularitet i hjemlandet.