Værker
Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem 1585 og 1613. Der hersker usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600 og romancerne (eventyrspillene) i årene o. 1610. De deles i tragedier og komedier med underafdelinger i historiske skuespil med engelsk eller antikt emne. En lang række af titlerne er så kendte, at de er gået ind i sproget: Romeo og Julie, Hamlet, Stor ståhej for ingenting, En skærsommernatsdrøm, Når enden er god er alting godt, Trold kan tæmmes,Lige for lige og Som man behager. Andre titler er: Købmanden i Venedig, Julius Cæsar, Othello, Macbeth, Kong Lear og Richard III.
Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte The Rape of Lucrece (Lucretias Voldførelse), The Passionate Pilgrim, Venus and Adonis, A Lover's Complaint og Phoenix and the Turtle. Endelig skrev han 154 sonetter, formfaste digte med filosofisk indhold, følelsestilkendegivelser eller lyrisk naturstemning.
Shakespeare var det 3. barn af 8, og den ældst overlevende dreng.
Skuespillene efter kategori
De danske udgaver er udkommet i forskelligt oversættelser. De her valgte titler har bredest dækning. Stykkernes formodede tilblivelsesår er angivet i parentes.
- Tragedierne
- Titus Andronicus (1593)
- Romeo og Julie (1595)
- Julius Cæsar (1599)
- Hamlet (1601-03)
- Troilus og Cressida (1602)
- Othello (1604)
- Macbeth (ca. 1605-06)
- Kong Lear (ca. 1605-06)
- Timon fra Athen (ca. 1605-08)
- Antonius og Cleopatra (1607)
- Coriolanus (1608)
- Komedierne
- Tvillingerne også kaldet Forvekslinger
- De to herrer fra Verona (1594)
- Trold kan tæmmes (ca. 1594-98)
- En skærsommernatsdrøm (1595)
- Købmanden i Venedig. Se handlingen under Shylock (1596)
- Stor ståhej for ingenting (ca. 1598-99)
- Som man behager (1599)
- Helligtrekongersaften (ca. 1600-01)
- De lystige koner i Windsor (ca. 1600-01)
- Når enden er god (1602)
- Lige for lige (1604)
- Elskovs gækkeri
- Perikles (ca. 1606-08)
- Cymbeline (1610)
- Stormen (ca. 1610-11)
- Vintereventyret (1611)
- De to ædle slægtninge (ca. 1610 - regnes blandt apokryferne)
- Historiske skuespil
- Henrik VI, del 1 (1590-92)
- Henrik VI, del 2 (1590-92)
- Henrik VI, del 3 (1590-92)
- Richard III (1592)
- Kong Johan (1594)
- Richard II (1596)
- Henrik IV, del 1 (1597)
- Henrik IV, del 2 (1597)
- Henrik V (1599)
- Henrik VIII (ca. 1613)
Visse shakespeareforskere deler komedierne ind i komedier og romancer. Romancerne omfatter så Cymbeline, Vintereventyret, Perikles, og Stormen.
Shakespeare var teatermand, og han skrev sine stykker udelukkende til opførelse - ikke som en litterær oplevelse. Han var ikke interesseret i deres udgivelse; de vigtigste, trykte udgaver er besørget af andre, dels i digterens levetid, dels efter hans død. Da Shakespeares originale manuskripter med få undtagelser er gået tabt, og da trykkene indeholder mere eller mindre åbenbare korruptioner af teksten, er det en vanskelig og fortsat opgave for tekstkritikerne at etablere en pålidelig tekst.
Indholdet af skuespillene
Næsten alle Shakespeares skuespil bygger på andres værker, enten på fortællinger eller omarbejdelse af ældre skuespil. Han omformer dem som regel så radikalt, at de må anses for originale værker. Han overholder hverken tidens, stedets eller handlingens enhed, lader ofte dramatiske scener (mord, selvmord, slag) foregå direkte for øjnene af tilskuerne og lader scener skifte uanset antallet af personer på scenen. Ofte indfletter han tragiske monologer i komedierne og komiske indslag i tragedierne til variation i stykkernes tone. Replikkerne er ofte skrevet i blankvers.
Skuespillenes berømmelse skyldes mange forhold: Shakespeares evne til at fortælle en spændende historie, hans klare persontegning, hans evner som blankversemager, hans humoristiske og tragiske sans, hans evne til at fortælle historier, så både høj og lav kunne spejle sig i dem osv.
Temaerne spænder vidt: I nogle skildres magtmenneskets kamp og fald (Richard III, Macbeth), i andre jalousiens ødelæggende virkning (Othello og Vintereventyret), utaknemmelighedens følger (Kong Lear) eller uforsonlighedens magt over ung kærlighed (Romeo og Julie og Troilus og Cressida). I sine komedier tager han som regel parti for livsglæden mod puritanisme og begrænsning, men uden at hylde en hæmningsløs livsudfoldelse. Selv i det antisemitiske Købmanden i Venedig (se handlingen underShylock) mærkes en vis objektivitet; skurken Shylock fordømmes for sin mangel på evne til tilgivelse, men Shakespeare viser baggrunden for hans holdning. Hamlet det måske mest berømte og omdebatterede stykke kan både vise en ung mands reaktion på at komme over sin fars død, et menneskes fatale fremturen i blodhævn og dets handlingslammelse og tvivl. Et tilbagevendende tema er magtens legitimitet og kravene til den magtfulde; et tema, der kommer stærkest til udtryk i Henrik IV 1 & 2 samt efterfølgeren Henrik V. Temaet om genoprettelse af menneskelighed efter store fejl dukker også op i forskellige skikkelser: I Titus Andronicus er det den barbariske romerske feltherre, der gennemgår de forfærdeligste lidelser for at genfinde sin menneskelighed; i Vintereventyret kan hovedpersonen først efter mange års bodsgang genvinde sin uskyldigt anklagede og forstødte hustru.
Skuespillene har mange gode kvinderoller, og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædende og nuanceret placering end i f.eks. det samtidige spanske teater. Som bekendt disponerede Shakespeare ikke over skuespillerinder; kvinderollerne udførtes i samtiden af drenge (skuespillerelever). At kvinderoller blev opført af drenge ses af, at rollerne trods deres store vægt var uden de store monologer.
"Stormen" er sandsynligvis inspireret af sagfører William Stracheys beretning om en tre dages storm, han kom ud for, da han 2.juni 1610 stævnede ud fra Plymouth med kurs mod den nye koloni Jamestown i Virginia. Skibet forliste ved Bermuda, og Strachey og hans ledsagere tilbragte ni måneder der, mens de byggede nye skibe. Den ene, John Rolfe, mistede kone og barn på Bermuda, men kom selv til Virginia, hvor han anlagde tobaksindustrien og giftede sig med høvdingedatteren Pocahontas.
Sproglig indflydelse
Næst efter Bibelen er Shakespeares værker den flittigste kilde til engelske vendinger og talemåder. Også på dansk har mange citater vundet indpas. Her er nogle bedst kendte:
Der er noget råddent i Danmark (Marcellus i Hamlet)
Der er mere mellem himmel og jord (Hamlet i Hamlet)
Godt brølt løve! (Demetrius i En skærsommernatsdrøm)
En hest, en hest, mit rige for en hest (Kong Richard i Richard III)
Hele verden er en scene, mænd
og kvinder på den blot aktører (Jacques i Som man behager)
Vi er gjort af samme stof som drømme (Prospero i Stormen)
Vi få, vi lykkelige få (Kong Henrik i Henrik V)
At være eller ikke at være (Hamlet i Hamlet)
Apokryfer og ophavsret
Der har været forsket intenst i, om Shakespeare har skrevet andre værker end de nævnte, og om han selv har skrevet værkerne. Adskillige anonyme skuespil fra Elizabeth-tiden har været tilskrevet Shakespeare på grund af stilistisk lighed eller tradition. Disse Shakespeare-apokryfer omfatter Sir Thomas More, Kong Edward III, A Yorkshire Tragedy, The Two Noble Kinsmen (De to ædle Slægtninge, se ovenfor) samt mere end 30 andre. De fleste er afvist som usandsynlige, men forskning i stil og skrift kunne tyde på, at Sir Thomas More og Edward III har haft ham som medforfatter. Omvendt kan en del digte fra de anerkendte Shakespeare-skuespil være forfattet af kolleger. En meget populær, men aldrig accepteret teori er, at filosoffen og politikeren Francis Bacon var forfatter til alle Shakespeares værker. Baggrunden for teorierne har til dels været, at få tilskrev skuespilleren Shakespeare tilstrækkelig lærdom og boglig dannelse til at kunne udtrykke sig så formfuldendt.
Danske Shakespeare-oversættelser
Interessen for Shakespeare begyndte for alvor med romantikken. De første oversættelser var ofte mangelfulde og forvanskede, da teatrene fandt hans sprog vulgært og indholdet anstødeligt. Et eksempel på sådan forvanskning af Macbeth se Borgvægterens Sang af Macbeth - Peter Foersom - Kalliope
Blandt de vigtigste oversættelser kan nævnes:
- Edvard Lembcke: William Shakespeare: Samlede Skuespil (1861-73). - Første danske oversættelse af samtlige dramatiske værker. Meget populær trods sprogligt ukorrekte detaljer. En moderniseret udgave af Lembckes oversættelser ved Anne Chaplin Hansen, Henning Krabbe og Erik H. Madsen udkom 1975-78, genudgivet 2001.
- V. Østerberg: William Shakespeare: Dramatiske værker (1958) - omfatter kun en del af skuespillene, men nævnes ofte som mest korrekt oversat. Af samme oversætter desuden: William Shakespeare: Sonetter (1944).
- Niels Brunse vil i 2012 have oversat alle skuespillene.
Referencer
Eksterne henvisninger
- William Shakespeare på Poets.org
- William Shakespeare på Litteratursiden.dk
- William Shakespeare på Bibliografi.dk
