VI ER MIDT i jagtsæsonen. Over det ganske land lægger gode danske mænd og kvinder våben til kind og udløser dræberinstinkt. Altsammen såre socialt acceptabelt. De hidtidige - spagfærdige - bestræbelser på at beskyttet vildtet har bygget på den lovgivningsteknik at give myndighederne hjemmel til at udpege bestemte områder, hvor det er forbudt for jægerne at skyde. Sådanne forbud er ikke nemme at håndhæve, og samfundet sætter da heller ikke alverdens kræfter ind på overvågning, eftersporing og bevisførelse. Det får ligesom lov til at gå, som det bedst kan.
Men måske har vi også her tænkt for gammeldags. Det ville være meget mere i pagt med tidens ånd at give myndighederne hjemmel til at udpege bestemte områder, hvor det er forbudt for vildtet at opholde sig. Dyrene optræder jo oftest i flokke, og enhver kan da forstå, at deres “tilstedeværelse og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb”. Og vil vildtet ikke rette sig efter forbudet mod at tage ophold, så må det til gengæld tage de følger, som jægere og jagtbetjente finder det passende at udmåle.
OGSÅ FOLKETINGETS RETSUDVALG er på jagt. Medlemmerne jager i flok og enkeltvis efter vej ud af den - man fristes til at sige - vildtfælde, som statsministeren i skikkelse af justitsministeren har puffet udvalget i. Udvalget skal snedkerere en så god hjemmel, som efter omstændighederne kan husflides, til at rockere kan fordrives fra deres tilholdssteder i bymæssig bebyggelse (som det ellers kun hedder i færdselsloven) - og det skal ske inden efterårsferien. Denne noget vilkårligt fastsatte frist er justitsminister Bjørn Wesths selvstændige bidrag til forløbet. Det var nemlig et løfte, han gav under sit møde med de vrede beboere i Polensgade på Amager, hvor rockerne - siger deres advokat - slet ikke agter at flytte ind. De har blot hjulpet en kammerat med at istandsætte et værksted, hævder advokaten.
Men nu er fristen sat, og de normale frister for lovbehandling sat ud af kraft. Intet under, at der hvilede en intens stemning over den “høring”, som retsudvalget i forgårs holdt med en indbudt skare af ‘juridiske eksperter’, hvis kollektive visdom altså skal gøre det ud for den overvejelse, fordybelse og åbenhed, som ellers bør præge et demokratis vedtagelse af skrappe retsforeskrifter. Om selve seancen sagde et af de tilkaldte vidner, lektor Lars Adam Rehof ifølge Jyllands-Posten: “En pseudohøring som denne er en overordentlig uheldig praksis”.
De aktivt tjenende dommere, der jo kan komme i den situation at tage stilling til særlovens overensstemmelse med grundlov og menneskerettigheder, havde fornuftigt valgt at blive væk fra høringen. Derved bølgede deres til medierne udtalte indvendinger som en fodkold træk over gulvbrædderne. Den tilstedeværende, pensionerede dommer Ib Dalgas Rasmussen gav følgende karakteristik: “Lovforslaget er et uskønt forslag, som ikke vil pynte i nogen lovsamling”.
Og enige var ‘eksperterne’ ikke om ret meget. Nogen af dem var ikke en gang enige med sig selv. Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, støtter helhjertet lovforslaget. Alligevel sagde hun - transmitteret af TV2 - at hun ikke er særlig glad for, at man splitter rockerne for alle vinde og søger at få dem til at aflægge deres let genkendelige jakkemærker. For så får politiet meget sværere ved at holde styr på dem. Men det er jo netop meningen med lovforslaget: at opsplitte og anonymisere rockerne - eller jage dem ud på deres tilholdssteder i det åbne land eller i fængsel.
Hvad angår fængselsmuligheden, udtaler fængselsinspektører fra ‘de lukkede’ rocker-fængsler - som ikke var inviteret til høringen - til Berlingske Tidende, at lovforslaget kan afspore udviklingen i fængslerne. En ny ladning rockere fra de indbyrdes krigsførende grupper vil sprænge den indre lov-og-orden. “Det er umuligt at køre fængslerne efter den ny struktur med sådan en flok siddende inde”, supplerer næstformanden for Dansk Fængselsforbund.
Og så har vi endnu til gode at høre kraftfulde reaktioner fra de landområder, som lovforslaget forviser fællesskabssøgende rockere til, således som Advokatrådets repræsentant Thomas Rørdam da også udlagde teksten under høringen: “Det skal stå klart, at når de flytter ud på landet, så kan det ikke diskuteres, om de har lov til at være der. Ellers bliver rockerne jaget vildt, som bliver drevet rundt i manegen.”
Vi tvivler på, at landbefolkningen er villig til at lade sig omgive af flere flokke af den form for vildt. Og vi kan forestille os, at livet på landet kan blive lige så blodigt som bylivet for rockerne - og for sagesløse.
RIGETS ØVERSTE RÅD er da også rådvildt. Regeringen overvejer fortsat, sagde statsministeren tirsdag, at forbyde rockernes foreninger ved hjælp af grundlovens Pgf. 78. Den udvej kompliceres af, at rockerne faktisk har dom for, at de ikke er en forening. Nyrup tilføjede da også straks, at et grundlovsindgreb ikke kunne træde i stedet for den foreslåede særlov rettet mod byopholdsstederne. Og så er vi tilbage til alle problemerne med det forslag.
I det ændringer, justitsminister Bjørn Westh tirsdag foreslog til sit eget lovforslag, er det meget lidt, han imødekommer den fremsatte kritik. Automatisk adgang til domstolsprøvelse af nedlagte opholdsforbud vil Westh ikke give. Men han begrænser anvendelsen af den usædvanligt strenge straf på to års fængsel for overtrædelse af politiets opholdsforbud til forsætlige overtrædelser - altså ikke uagtsomme. Og han gør det til en yderligere betingelse for nedlæggelse af opholdsforbud, at der er tale om et gensidigt voldeligt opgør.
For at sige det ligeud: Det synes vi ikke hjælper ret meget. Vi synes, at den rette vej i en retsstat er at strafforfølge lovovertrædere - og sætte alle nødvendige kræfter ind på det. Er den almindelige straffelov, gældende for alle, ikke god nok, må den laves om. Velovervejet.
Alt andet er vildt, vildt.
dr (David Rehling)