Hvis terrorismen skal forstås og bekæmpes eller miljøspørgsmål besvares nuanceret, er de humanistiske discipliner uundværlige. Det fastslår Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) i en ny rapport, som peger på fremtidens udfordringer for den humanistiske forskning i en tid med politisk fokus på højteknologi.
Men netop i det videnssamfund er der behov for at forstå og formidle den nye viden - og her er den humanistiske forskning en nødvendighed, fastslår KKF’s formand Poul Holm: “Den højteknologiske viden kan ikke tænkes uden anvendelsen og formidlingen af denne viden. Økonomisk vækst er ikke længere kun knyttet sammen med vareproduktion, men med samfundets evne til at omforme sig selv gennem nye organisationsformer og sammenhænge,” siger han.
Den seneste rapport er en opsamling på 11 temarapporter, som blandt andet peger på behovet for humanistisk forskning i velfærdsdebatten, der hidtil har foregået på økonomiske præmisser.
Men også miljødebatten har ifølge Poul Holm brug for humanistiske indspark. Når spørgsmål om biodiversitet og landskabsbevaring skal besvares, kan det med fordel ske gennem et samarbejde mellem naturvidenskabsfolk og humanister.
“Humaniora kan bidrage til, at vi får en bred miljødebat, som ikke kun tager udgangspunkt i økonomi. Vi har brug for at vide, hvilke prioriteringer der spiller ind på vores miljømæssige valg, som er af etisk og eksistensmæssig karakter,” siger Poul Holm, der er formand for gruppen bag rapporten Omverden individ og samfund.
Han mener, at samfundet i stigende grad stiller spørgsmål, der skal besvares tværfagligt. Derfor er det nødvendigt at man kan samarbejde og lave konsortier, der kan give tilbundsgående svar på tværs af faggrænserne.
“Der er behov for nogle tematiske satsninger. Vores viden skabes udfra enkeltfaglige kompetencer, men det, samfundet efterspørger, er overgribende viden. Jo flere kompetencer man kan samle - jo bedre bliver svaret,” siger han og fastslår, at flerfagligheden ikke skal ske på bekostning af den faglige indsigt.
Et samarbejde mellem samfundsvidenskab og humaniora er oplagt, når der skal træffes politiske beslutninger på den globale scene. Det mener formanden for forskerteamet bag udgivelsen Religion, kultur og demokrati, professor ved Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen.
Han peger på, at den politiske dagsorden er præget af kulturelle mønstre, og at religion dirigerer mange menneskers liv.
“Det er utrolig vigtigt, at vi ved mere om, hvilke forestillinger der driver menneskers liv, ikke mindst i den situation, der er opstået efter angrebene på World Trade Center og med den efterfølgende krig i Irak, hvor tanken er at udbrede demokratiet. Hvis vi skal have succes i den bestræbelse, så er det helt nødvendigt, at vi ved mere om samspillet mellem religion, kultur og politik,” siger Viggo Mortensen.
Han peger på, at det danske forskningsmiljø har gode betingelser for at indtage en førerposition i et sådant tværfagligt arbejde. Men det kræver, at man tvinger fagene sammen ved f.eks. at oprette et center, hvor faglige kompetencer inden for fag som sociologi, politologi, antropologi og religionsvidenskab samles.
“Vi har et veletableret og velanset forskningsmiljø inden for religiøs pluralisme. Men vi mangler konkret forskning, der kan stimulere den politiske debat,” siger Viggo Mortensen.