Farvel til det åbne samfund og cyklende politikere. Goddag til overvågning, bodyguards og politisk vold.
Sådan kan scenariet let se ud, som det opmaledes i gårsdagens aviser efter brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) hjem natten til onsdag.
Men Folketingets partier har taget skarpt afstand fra aktionen, og det vil begrænse omfanget af den type aktioner, vurderer historikeren René Karpantschof, der selv er eks-bz’er.
“Når Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten og andre større venstreorienterede miljøer tager afstand fra aktionen, har den ikke haft den tilsigtede virkning,” siger han.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) har i en kommentar kaldt aktionen ‘komplet sindssyg(t)’ og blev bakket op af partifællen Line Barfod, af SF’s Kamal Qureshi, foruden af samtlige øvrige partier.
René Karpantschof står visse venstrefløjsmiljøer nær, har skrevet til Magtudredningen om bz-bevægelsen og er desuden tilknyttet mediegruppen Monsun, der leverer stof til Modkraft.dk, en venstreorienteret hjemmeside.
Her er aktionen ligesom på den ligeledes venstreorienterede Indymedia.dk blevet livligt debatteret de seneste to dage. Få røster her har dog bakket op om aktionen, som 61 procent af 75 respondenter i en net-afstemning på Modkraft.dk anser for enten ‘et storstilet politisk skud i foden’ eller ‘Så dumt at det må være højreorienterede bagmænd’. Kun 12 procent (ni personer) mente i går, at ‘Det har hun fortjent’.
Martin Lindblom, medlem af redaktionen på Modkraft.dk, siger, at folkene på Modkraft.dk “ved Gud ikke bakker op om aktionen mod Rikke Hvilshøj, og vi ønsker ikke at få et autonomt brand. Vi er ikke en organisation, vi er et medie og synes blot, det er rimeligt, at vi også giver ordet til nogle, der mener noget andet end vi andre.”
I går fik Modkrafts redaktion besøg af efterforskerne i Hvilshøj-sagen. Årsagen var ifølge folkene bag Modkraft.dk, at politiet undrede sig over, hvor hurtigt portalens hjemmeside var blevet opdateret med pressemeddelelsen fra gruppen, som tog ansvar for brandattentatet, og at siden allerede to minutter efter var opdateret med politiske reaktioner fra en række partier.
“Det er fordi, vi åbner vores mailboks om morgenen og smider pressemeddelelserne ind på hjemmesiden. Politiet fik en rundtur i Modkraft-universet og gik så igen,” siger Martin Lindblom.
René Karpantschof mener, at langt de fleste i de venstreorienterede miljøer betragter det som en markant overskridelse, at attentatet angreb ministerens private bopæl og udsatte hendes familie for fare.
“Hvis man beskylder andre for at føre umenneskelig politik, bør man ikke gøre noget, der reelt er i samme boldbane,” fremhæver René Karpantschof.
Antallet af venstreorienterede aktivister varierer meget: “Nogle tusind,” lyder René Karpantschofs bud. Han mener dog, at mange flere kan mobiliseres ad hoc, men afviser, at målet er at få ‘politistaten til at vise sit sande ansigt’.
“Målet er at sende et signal til dem, der deler kritikken af udlændingepolitikken, om, at man anser situationen for alvorlig. Grupper, miljøer og mennesker i samfundet, som man håber at vække til mere modstand mod en regering, der støtter sig til Dansk Folkepartis racistiske politik,” siger han.
Modsat mobiliserede f.eks. den ulovlige maling-aktion mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sympati hos modstandere af krigen mod Irak, blandt andet hos Pernille Rosenkrantz-Theil. Det symbolske angreb ‘skabte gejst’, mener Karpantschof, der fremhæver, at i de efterfølgende antikrigsdemonstrationer bar mange habitjakker med rød maling.
Derimod kan denne aktion let blive kontraproduktiv, vurderer han. Især fører det næppe til et mere åbent samfund, hvis f.eks. Rikke Hvilshøjs børn fremover skal have bodyguards med i børnehave.
Ansvaret for aktionen tog en gruppe, der kaldte sig Grænseløse Beate. I en pressemeddelelse udsendt på e-mail skrev gruppen bl.a.: “Vi vil ikke undskylde - Vi vil handle. I protest mod Danmarks flygtningepolitik har vi sat ild til integrations- og flygtningeminister Rikke Hvilshøjs bil ved hendes hjem Svanemosen 47, Greve”.
‘Beate’ er ifølge Indymedia i går ikke i forvejen kendt af hverken PET eller nogle af de autonome, Indymedia har talt med. Det tyder på, at gruppen er skabt til formålet.
Også de militante grupper har dog et moralkodeks. I bz, hvor René Karpantschof selv var med i 1980’erne og 90’erne, var hærværk og vold mod politiet ok, men ikke vold mod uskyldige civile. Men hvordan samfundet på længere sigt påvirkes, afhænger af statens og politiets egen reaktion, påpeger René Karpantschof:
“Der er stadig langt fra Danmark til tyske eller amerikanske tilstande. Tendensen er, at når der ikke sker nyt i lang tid, slappes forholdsreglerne,” siger René Karpantschof, der ser denne udvikling positivt:
“Politiet kan ofte have svært ved at trappe ned, når der først er trappet op. Men optrapning er med til at forme det, aktivisterne gør næste gang,” siger han, der påpeger, at mange venstreorienterede grupper allerede anser ‘det åbne samfund’ for hykleri:
“Mange af de mennesker har selv oplevet at blive smidt ned i en kælder, blot ved at opholde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. De mener, at man ikke kan komme i reel dialog med politikerne. Det legitimerer, at de selv tager hårdere metoder i brug.”
Karpantschof har dog svært ved at se, hvilken større bevægelse i udlandet, de ekstreme venstreorienterede aktuelt har som forbillede:
“For 20 år siden var der sociale bevægelser i Den Tredje Verden, som man var tilhænger af, men det er svært at få øje på nu. Jeg synes man skal finde nogle andre modeller end voldelige metoder. I et demokrati er der nogle åbne muligheder.”