Hvis De på deres sommerferie i Paraguay, Nigeria eller Hong Kong bemærker et blondt barn med blå øjne, kan det have en ganske særlig forklaring: En ukendt universitetsstuderende fra Århus, der for at tjene lidt ekstra til studierne donerer sæd til verdens største sædbank Cryos.
Barnløse par i udlandet er nemlig vilde med dansk donorsæd, og det kan ses på kontoen hos den danske sædbank Cryos. Ud af en omsætning på godt 10 millioner kroner sidste år, kom 70 procent fra eksport.
Siden 1991 har Cryos’ sæd medvirket til over 10.000 graviditeter i mere end 50 lande verden over, som f.eks. i Paraguay, Nigeria og Hong Kong. Når dansk sæd er så populær, er det først og fremmest fordi, den internationale sædbankindustri er så lille, fortæller direktør for Cryos Ole Schou.
“Man har simpelthen ikke sædbanker i store dele af verdenen, og man har svært ved at skaffe donorer. Det er et nicheområde, der ikke har den store opmærksomhed,” siger Ole Schou.
I slutningen af 1990’erne oprettede Cryos en filial i New York. Her er det især efterkommere af skandinaviske udvandrere, der efterspørger den danske sæd. På filialens hjemmeside kan man vælge donor ud fra karakteristika som højde, vægt, hårfarve og uddannelse. For et gebyr på 25 dollar kan man desuden få adgang til donorens stamtræ eller en håndskreven besked. Man kan også få tilsendt et foto, så man kan vælge en donor, der ligner ens partner. På hjemmesiden præsenteres en ny donor således:
“Karl er altid i godt humør og snakkesalig, når han dukker op. Han lader til at være en meget ligefrem og intelligent ung mand. Han er en høj, lyshåret og atletisk fyr, der går meget op i at spise sundt og dyrke sport.”
Ole Schou forklarer, at hjemmesiden er et forsøg på at tilpasse sig ‘den amerikanske kultur’ og købernes krav til viden om donorerne. Herhjemme præsenteres donorerne ikke på samme måde, da par, der bliver behandlet i det offentlige, kan ikke vælge deres egen donor.
“Det er et formynderisk system, vi har i Danmark, hvor det er lægen, der vælger sæden,” siger Ole Schou.
Professor, dr.med. og genforsker ved Kennedy Instituttet, mener, at det er ganske naturligt, at folk forsøger at ‘designe’ deres børn ved at vælge den rette sæddonor.
“Hvis man får børn på den naturlige måde, foregår der jo også en udvælgelse af partneren - enten bevidst eller ubevidst,” siger Thomas G. Jensen. Men han mener, at det er uetisk at lade folk tro, at man kan lave ‘babyforædling’ ved at vælge specielt intelligente eller sporty donorer.
“Gener spiller sammen med en række miljøfaktorer, der gør, at man ikke via sæddonation kan lave den slags ‘avl’,” siger Thomas G. Jensen. Det kan også give familieproblemer senere hen, påpeger han.
“Det stiller urealistiske forventninger til børnene om, at de skal være særligt intelligente, have en bestemt højde eller lignende,” siger Thomas G. Jensen.
Ole Schou afviser, at Cryos forsøger at markedsføre sæddonorerne ved at få kunderne til at tro, at de kan designe deres baby.
“Amerikanerne søger efter en donor, de kan identificere sig med, de prøver ikke at lave en superbaby,” siger Ole Schou, der understreger, at donorernes anonymitet stadig bevares, da der ikke står nogle oplysninger på den amerikanske hjemmeside, der kan føres tilbage til donoren.
“Vi giver dem bare en anden etikette på end i Danmark med nogle flere vareoplysninger,” tilføjer han.