Fri os fra det onde.
Efter i dag - tirsdag den 27. december - endnu engang at være blevet irriteret over et af Søren Krarups efterhånden talløse indlæg, denne gang med den smukke overskrift “Den hellige krig med de hvæsende danskere”, vil jeg så indtrængende, som det er mig muligt, bede Information om at betyde den pågældende pastor emeritus, at det nu én gang for er slut med at optage hans ordgyderier, som jo ikke er andet end opkog og gentagelser, iklædt en hæslig sproglig dragt, totalt blottet for nye synspunkter eller i det hele noget af interesse for Informations læsere.
Niels Henning Klausen
direktør, Klippinge
Informations præstesyge
Det er helt hen i skoven at karakterisere de tre initiativpræster Helle Myken, Knud E. Lægsgaard og Bodil H. Hansen som kommende mullaher (Information den 23. december).
Det er netop det sorte præstesyn i dansk politik, præsteinitiativet vil til livs. I årevis har de læst evangeliet uden at blande sig i, hvad politikerne bedrev. Det er deres pasning af embedet, der er blevet invaderet af en manglende politisk selvkontrol med et udtalt racistisk indhold: Én muslim mindre i Danmark er én muslim mindre i Danmark, uanset om det er de-facto-flygtninge, placeret under ‘international beskyttelse’.
Den analyse burde Information også antage. I stedet tager I fat i initiativet ved at karakterisere præsternes invasion af det offentlige rum, og nævner det som et udslag af mediesyge. Mon ikke det snarere er Information, der lider af præstesyge. I kan ikke engang læse Ritzau indenad og opdatere efter deres tal.
Om I kan lide det eller ej, er præstestanden blevet en af de få bastioner, hvor hensynet til medmennesket stadig prioriteres frem for markedsøkonomien.
I lighed med forfatterne, psykologerne, Europarådet, 11 ambassadører og 70 eks-statsministre samt Venstres tidligere leder anholder de nu 243 præster den konkrete lovgivning og tonen i dansk flygtningepolitik og tilføjer, at man skal være mod andre, som man selv vil behandles. Et grundlæggende princip, som også Information burde forholde sig en smule mere til som mediernes eget kirkeblad.
Kjeld Pries
kommunikationsrådgiver og sekretariatsleder iPræsteinitiativet 2005/06
Flovt hr. Grunwald
Alle kender jo vores Morten Grunwald fra film og teater op igennem årene. Han har nu såvel i radio som på tv udtalt sig om sin ny bog og hans liv. Og fint med det og tillykke.
Men på et punkt ryger kæden helt af. MG påstår nemlig, at der var ham, der ‘genopdagede’ Martin Nyrups Østre Gasværk. For nu at bibeholde bare en del af julehumøret, må vi konstatere, at film-og teatermanden bevæger sig et stykke vej fra sandhedens smalle sti ! Det var nemlig arkitekten Erling Kjær, der først fik øje på bygningen og dens mange muligheder, bl. a. til brug for en udvidelse af Projekt Hus i Magstræde 1969-71.
Undertegnede tog derfor derud i 1971, og Ekstra Bladet bragte et kæmpebillede af beholderen med forslag til bygningsgigantens fremtidige muligheder. Vi kaldte det “Dit Hus”. Længere er den ikke. Ad åre skabte Grunwald teater og kunst på Østre Gasværk, og tak for det. Men kredit til Erling Kjær for ideoplægget til genbrug af det unikke rum.
Birk Keller
Nørrebro
En om’er
I lederen den 20. december om tonen i indvandrerdebatten hævder Palle Weis, at det for 10 år siden var umuligt at sige noget. Derfor skal vi være tilfredse med den aktuelle debat. Men hvad kunne man ikke sige for 10 år siden?
Eksemplet er Jesper Langballe i Folketinget: “Der er ikke tale om at tale nedsættende om mennesker. Der er tale om at bekæmpe en religion, som med et gammelt udtryk af Hartvig Frish er en pest over Europa.”
Weis har overset, at debatten begyndte i 1970’erne, og at dronningen allerede i 1984 holdt nytårstale om de dumsmarte bemærkninger til nytilflytterne. I 1985 lancerede Jyllands-Posten artikler som: “Flygtninge-udgifter ventes ti-doblet” og B.T. var der med “Væbnet racekrig midt i København.” I 1990’erne kom de store Ekstra Blads-kampagner om “Godhedens pris” og “De fremmede”. Et par eksempler fra debatten:
Mogens Glistrup, 1995: “Jeg er for udlicitering af muhammedanere. Ligesom med affald til u-landene.” Bertel Haarder, 1997: “Efter 150 år i etnisk renset tilstand bliver vi danskere nu igen udfordret af et stort tal fremmede, der slår sig ned iblandt os.” Mogens Camre, 1999: “Muslimer kommer med tiggerstaven i hånden, og så snart de er inde i varmen, bliver den til en stok, der skal banke os på plads.”
Mener Weis, at disse eksempler vidner om en så undertrykt debat, at vi skal være glade for den nuværende frie tone?
Peter Johannes Schjødt
cand.mag. og forfatter
Markedsundersøgelser
Det undrer mig som telefoninterviewer på et af landets analyseinstitutter, at så mange mennesker mistror os for at ville prakke folk ting på, at ville spamme virksomheder med fortrolige oplysninger og så videre. Jeg vil derfor rette nogle misforståelser.
Virksomheder gennemfører ofte undersøgelser for at få et indblik i stemningen blandt forskellige typer af forbrugere. Det er strengt forbudt ikke at behandle den slags oplysninger strengt fortroligt. Jeg vil derfor opfordre folk til at være mindre mistroiske fremover.
Sean Ryan Bjerremand
Esbjerg Ø
Franske revolution er dansk kulturarv
Dansk Folkeparti vil gerne teste nye statsborgere i dansk kultur, historie og samfundsforhold, heriblandt hvornår reformationen var. Lad os også få det græske demokrati og den franske revolution med.
Helgi Breiner
København Ø
Apropos mangel på arbejdskraft
I et markedskapitalistisk samfund er ‘mangel på arbejdskraft’ blot udtryk for, at den tilbudte hyre er for lav.
Ivan Gullev,
Frederiksberg
DR og den lille forskel
Danmarks Radio har gennem den senere tid fortalt os alle om forskel på kønnene i programmet Den lille forskel.
Senest har DR den 22. december foretaget et såkaldt videnskabeligt forsøg, og ved en adfærdsbiologs mellemkomst vist os, at drenge konsekvent vælger biler og krigslegetøj frem for dukker, og piger vice versa. Det blev derudover konkluderet, at denne forskel er genetisk betinget.
At ting som biler og pistoler efter et par hundrede år skulle have sat et aftryk i det menneskelige genom, er noget jeg aldrig ville have troet, en biolog ville få over sine læber. At hun slet ikke nævner, at der er mulighed for, at disse børn vælger det legetøj, de har liggende derhjemme, og dermed følger deres opvækstmæssige mønster, fjerner vel også adfærdspræfixet fra hendes ellers fine titel.
DR burde holde sig på måtten, når det gælder om at øge forskellene på mænd og kvinder ved at udpensle de miljømæssige forskelle, og i øvrigt betegne dem som arv.
Christian Bierlich
studerende, København NV
Prøv kirken
Den 28. december skrev Søren Espersen, at mange overfor ham har påstået, at de har fået deres juleaftensgudstjeneste ødelagt, fordi præsterne skældte dem ud ved at kommentere den borgerlige stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg.
Kirken er et gammelt hus med højt til loftet, hvor mange meninger brydes, og hvis man besøgte det udenfor den 24. december, så ville man så sikkert som amen i kirken på forhånd kunne vide noget om, hvad man gik ind til - også juleaften.
Besøg din kirke flere af de 52 søndage, hvor der er åbent i løbet af året. Lær din præst at kende. Lyt til prædiken. Det kan heldigvis være både hyggeligt, underholdende, alvorligt, inspirerende, provokerende, sjovt, tankevækkende og meget mere. Det er synd kun at prøve det den ene gang om året, hvor du oven i købet kan have svært ved at finde en siddeplads.
Annette Schlätzer-Larsen
København S
Ulandene trynet
Mødet i verdenshandelsorganisationen WTO skulle handle om at sikre ulandene mere retfærdighed, men EU og de øvrige rige lande havde ikke vilje til at give ulandene reelle indrømmelser f.eks. ved straks at afskaffe støtten til eksport af landbrugsvarer, der har ruineret millioner af bønder i ulandene. Det vil først ske i 2013, og også derefter kan EU fortsætte med over 90 procent af den nuværende landbrugsstøtte.
Modsat var der ingen grænse for de krav, der blev stillet til ulandene. De måtte forpligte sig til at sænke tolden på industrivarer og landbrug, så der bliver nemmere adgang for varer fra de rige lande til skade for ulandenes industri og landbrug. Samtidig gennemtvang de rige lande nye forpligtelser om liberalisering af serviceydelser som vand og el, sundhed og uddannelse.
Over for truslen om fortsat ødelæggende eksportstøtte gav ulandene sig. Resultatet viser, at WTO er en udemokratisk organisation til fordel for de multinationale selskaber. Hensyn til lønmodtagere, småbønder, miljø og naturressourcer tilsidesættes.
I de kommende måneder skal aftalen fra Hong Kong konkretiseres. Det giver mulighed for et bedre resultat, men det kræver, at lande som Danmark ændrer kurs. Desværre var der i Hong Kong støtte fra et stort flertal i Folketinget, fra Dansk Folkeparti til SF.
Frank Aaen
MF, Enhedslisten
Langballe og magten
I Information den 27. december er Jesper Langballe citeret for at reagere på en gruppe psykologers protest over den tone, indvandrerdebatten har. Og for en gangs skyld må jeg give Jesper Langballe delvis ret.
Det er nemlig helt korrekt, at protesterne er “afmagtens tale”, og det er helt korrekt, at vi er mange, “der har svært ved at acceptere det system- og stemningsskifte, der har fundet sted”, og det er helt korrekt, at “dette har skabt afmagt og frustration”.
Men Jesper Langballe - lad nu være med at tro, det bare bliver ved afmagten og frustrationen. Måske skulle du indstille dig på, at der er flere og flere, der ikke accepterer den måde, du forvalter din magt på. Og flere og flere der ikke accepterer dit uforskammede og nedgørende billedsprog.
Med din ‘lignelse’ om køerne, der brøler i flok, har du nærmest vanæret det embede, en del af Danmarks befolkning har valgt dig til at bestride. Du skal også vide, at jeg ikke er en af underskriverne på protesten - men det er en tilfældighed. Du kan betragte denne replik som en medunderskrift.
Ernst O. Olsen
psykolog, Hjørring
Sydkoreanske film
Jeg gad vide, hvorfor Grand Teatrets to dybt originale film af den sydkoreanske instruktør Kim Ki-duk ikke figurerer i Informations ugentlige stjerneboks. Hvis Tomme huse og Forår, sommer, efterår, vinter, forår kom med, ville de formentlig ligge i toppen.
På den måde er også Information med til at skævvride det aktuelle filmbillede og favorisere engelsksprogede film, som optager syv ud af stjerneboksens 12 pladser. Der er en filmverden uden for USA, som er nok så spændende, og som i disse år har sit centrum i Asien. Det er forbavsende, at netop Information lader som om, denne verden ikke eksisterer og dermed styrker vores umådeligt provinsielle filmkultur.
Skyldes det mon, at Informations karaktergivere ikke kender Kim Ki-duk?
Christian Braad Thomsen
filminstruktør og forfatter