Dansk PEN’s officielle opbakning til Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose møder ikke blot modstand internt i bestyrelsen - nu har flere medlemmer også meldt sig ud af foreningen i protest.
PEN’s mål er at kæmpe for ytringsfriheden, ligegyldigt hvor den udsættes for trusler, og i Flemming Roses tilfælde er dødstruslerne på hans person kommet i kølvandet på de omstridte Muhammed-tegninger.
Det har fået skribentforeningen til at udsende en officiel anerkendelse af Flemming Roses “solide og velargumenterede forsvar for ytringsfriheden og hans advarsel imod censur og selvcensur,” som det hedder i en usædvanlig begrundelse. I den udsendte tekst bruges der imidlertid mere blæk til at beskrive forbeholdene mod Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 tegninger af Muhammed end på at bakke op om den pressede kulturredaktør.
“Erklæringen er jo så mudret, at det er helt åndssvagt,” siger forfatter Mette Winge. Hun er en af de to forfattere, der prompte har meldt sig ud af PEN i protest imod den udsendte erklæring, erfarer Information.
Mette Winge overvejede også at melde sig ud af foreningen, da den for to år siden var i mediernes søgelys for at nægte den islam-kritiske skribent Lars Hedegaard som medlem. Denne gang har hun fået nok.
“Selvfølgelig handler det her om retten til ytringsfrihed, men i PENs’ charter står der også, at man ikke må opfordre til hate speech, og det er efter min mening det, Flemming Rose har gjort med de her tegninger,” siger Mette Winge og tilføjer: “Det er mid hjertensblod, jeg nu afgiver. Jeg har tidligere været medlem af bestyrelsen og ville allerhelst forblive medlem, men jeg synes, at det føles helt forkert at støtte op om en mand, der bidrager til mere had i samfundet.”
Også internt i PEN’s bestyrelsen har der været uenighed om opbakningen til Flemming Rose. Bestyrelsesmedlem Klaus Slavensky har nægtet at underskrive anerkendelsen.
“Jeg mener ikke, at sagen drejer sig om ytringsfrihed, jeg mener hverken at ytringsfriheden har været i fare, begrænset eller kæmpet for i denne sag”, siger han.
Han er til daglig leder af informations- og uddannelsesafdelingen på Institut for Menneskerettigheder, og det har spillet en ikke ubetydelig rolle i hans overvejelser.
“Jeg kan ikke lade være med at inddrage de sager ved Menneskerettighedsdomstolen, der fortolker ytringsfriheden sådan, at den ikke må bruges til hån og krænkelser. Og Rose har selv sagt som en begrundelse for at bringe tegningerne, var, at muslimer i det danske samfund må tåle at blive forhånet. Det mener jeg er helt forkert,” siger Klaus Slavensky og slår fast: “Blasfemiparagraffen taler eksplicit om spot og forhånelse, og jeg er ikke i tvivl om, at tegningerne var ment som spot og forhånelse.”
For ham handler sagen ikke om ytringsfrihed, men om etisk forsvarlighed: “Man har ikke et retskrav på at gå ud over ytringsfrihedens grænser. Her i landet skal vi passe på ikke at komme til at hælde til den amerikanske opfattelse af ytringsfrihed. I Europa hænger den sammen med ansvar.”
Sekretær i PEN Mille Rode bekræfter, at der har været dyb uenighed om, hvorvidt man skulle støtte op om Flemming Rose eller ej. Hun slår fast at foreningens erklæring støtter op om Flemming Roses person og ikke Jyllands-Posten som sådan.
“Vi vil ikke opfattes som Jyllands-Postens talerør. Vi støtter her kun op om Flemming Roses ret til ytringsfrihed - Jyllands-Postens argumenter for at bringe tegningerne er en helt anden sag,” siger Mille Rode.
Hun fortæller, at PEN har været opmærksom på, at medlemmer kunne finde på at melde sig ud af foreningen. Der har imidlertid været så mange, der i løbet af Muhammed-sagen har afkrævet foreningen et svar på, om de støttede op om Jyllands-Postens ytringsfrihed eller ej, at PEN var nødt til at reagere.
“Men det er da brand-ærgerligt, at folk så ofte sætter automatpiloten til i sådanne, fordi kører helt oppe i det høje gear og så sætter automatpiloten til, så det det hele bliver opfattet firkantet for eller imod ytringsfrihed,” siger Mille Rode.
Forfatteren Hanne Marie Svendsen, der som medlem af PEN’s bestyrelse er medunderskriver af anerkendelsen, kalder den “en trods alt accept af Flemming Roses forsvar for ytringsfriheden.”
“Min personlige holdning er, at ytringsfriheden er grundfæstet i det danske demokrati som borgernes mulighed for at protestere mod overgreb fra staten, samt at den er betinget af forholdet mellem afsender og modtager. Set under den synsvin-kel kan jeg ikke opfatte Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne som et udtryk for ytringsfrihed,” fastslår Hanne Marie Svendsen, der snarere vil kalde offentliggørelsen ‘en drengestreg’.
Men på den anden side, er det blevet til en kamp om ytringsfrihed, sådan som sagerne har udviklet sig, mener hun. Når hun valgte at skrive under, var det derfor i respekt for PEN’s charter, siger hun - og ikke i sympati med Flemming Rose.