Fænomenet Holocaust-benægtelse er atter i mediernes fokus. I Østrig sidder briten David Irving fængslet for at “krænke” den historiske sandhed om folkedrabet på Europas jøder. Irans præsident udtaler åbent, at han anser Holocaust for fup, og i den muslimske verden anklager debattører det ytringsfrihedsglade Vesten for dobbeltmoral ved at tillade Muhammed-karikaturer men forbyde “tvivl om det såkaldte Holocaust”.
Mikkel Andersson har studeret Holocaust-benægtelse i en årrække, og ifølge ham har Holocaust-benægtelse vundet stor udbredelse i Mellemøsten.
“Antisemitiske konspirationsteorier har længe stortrivedes i Mellemøsten. I 2002 sendte egyptisk tv en dramatisering af Zions Vises Protokoller, et antisemitisk falskneri lavet af zarens hemmelige politi i 1906, der postulerer at være selve masterplanen for jødisk verdensdominans.”
“En tidligere syrisk forsvarsminister udgav i 1980’erne bogen The Matzoh of Zion, hvori han søger at bevise, at jøder anvendte blod fra kristne og muslimske børn til fremstilling af brød til rituelle formål. En Hizbollah-kontrolleret avis i Libanon hævdede efter den 11. september 2001, at 4.000 jøder ikke mødte på arbejde i World Trade Center på hin fatale dag, fordi Israels efterretningstjenste - angrebenes sande bagmand - havde varskoet dem.”
“Dette synes at være accepteret sandhed i brede kredse. Holocaust-benægtelse passer perfekt ind i mønsteret som yderligere belæg for jøders overmenneskelige egenskaber og diabolske hensigter. Den fjerner samtidig den historiske legitimering for staten Israels oprettelse, og er en yndet tilflugt for enhver, som ønsker at sige noget, der kan provokere Israel.”
- Lad os lige få præciseret: Hvad er holocaustbenægtelse?
“Holocaust-benægtelse er en bestræbelse på at viske Nazitysklands forsætlige, systematiske folkedrab på fem-seks mio. jøder bort fra verdenshistoriens tavle og vende skyldsspørgsmålet, så nazisterne fremstår som ofre for en jødisk konspiration.”
“Benægtelsen sætter ind på tre områder: For det første benægtes, at nazisterne havde intention om at udrydde Europas jøder. For det andet benægtes metoden, for så vidt at yndlingspåstanden er, at massegasninger aldrig fandt sted.”
“Og for det tredje benægtes det anerkendte tabstal: Benægtere afviser ikke, at jøder omkom, men tilskriver det sult og sygdomme og afsavn i et tysk besat Europa, der var trængt af allieret krigsførelse. Hver enkelt vælger sit arbitrære tal, som de så tror på. Mange lander omkring de 200.000. David Irving, nægter dog ikke, at millioner mistede livet, men kun, at gasning var aflivningsmetode.”
“Benægterne er tilknyttet antisemitiske og/eller højreradikale, nationalistiske kredse. Jeg er dog stødt på venstreekstreme sites, der dyrker benægterpåstande.”
- Hvad er benægtelsens særkende og teknikker?
“Holocaust-benægtelse er renlivet konspirationsteori. Grundpræmissen er, at der eksisterer en global, jødisk konspiration, som i 60 år har manipuleret vidner, gerningsmænd, historikere, domstole og regeringer, til at lyve om jødernes skæbne, og at det er lykkedes for de rænkefulde bagmænd at forfalske historiske dokumenter i titusindvis.”
“Denne konspiration er tilmed så effektiv, at den ikke har efterladt spor af sin egen eksistens - intet dokument fra nogen konspirator er opsnappet. Målet er at skaffe goodwill til jøder som gruppe og Israel som nation og at afpresse “ariske nationer” økonomisk som moralsk. Jøder tillægges med andre ord evner til gennem gigantisk konspiration at manipulere historien til egen fordel. I den forstand ligger benægternes propaganda i fuld forlængelse af nazisternes egen.”
“Med denne konklusion givet på forhånd, koncentrerer de mere avancerede benægtere sig om at kritisere nicheområder i historieforskningen som f.eks. analyser af gaskamres tekniske kapacitet, gassens giftighed, bestemte vidners troværdighed osv., i håbet om at kunne hage sig fast i detaljer, de mener er inkonsistente med massegasning af jøder.”
- For at vende tilbage til Holocaust-benægtelsens popularite i Mellemøsten; i hvor høj grad er der tale om et vestligt importprodukt?
“Holocaust-benægtelse i Mellemøsten er et rent importprodukt fra vestlig antisemitisme. Den muslimske verden har ikke produceret Holocaust-benægtere af betydning. I stedet inviterer Irans præstestyre jævnligt prominente vestlige benægtere til at holde foredrag i statslige radiokanaler. At Mellemøsten ikke har udviklet sin egen Holocaust-benægtelse skyldes formentlig, at viden om denne historiske begivenhed af politiske og geografiske grunde, er begrænset. Enhver sofistikeret Holocaust-benægtelse forudsætter, at benægterne gør sig den ulejlighed at trænge ned i historiske kilder. Man må vide noget om det, man vil benægte.”
- Har de stemmer i den muslimske verden, der håner Vesten for hykleri ved at docere ytringsfrihed og forbyde Holocaust-benægtelse ikke en pointe?
“Det mener jeg bestemt, de har. Ytringsfriheden er retten til at sige hvad man mener. Og uanset hvor bizart man må finde benægternes vrøvl, så mener de, hvad de siger.”
“Aktuelt sidder tre benægtere fængslet i Tyskland og Østrig: Germar Rudolf, Ernst Zündel og David Irving. Alle har de viet deres liv til at udbrede troen på den store jødiske konspiration og kæmpe imod ‘Holocaust-løgnen’. Men skønt jeg finder disse mennesker usympatiske, anser jeg det for dybt problematisk på denne måde at gøre dem til politiske fanger og selvindbildte ‘martyrer’ for at skåne offentligheden fra kendskab til deres teorier. Holocaust-benægtelse er ikke en virus, der springer fra menneske til menneske ved mindste eksponering. Den består af vrangforestillinger, som gennemsnitsbegavede mennesker godt kan gennemskue.”
- Kan man forsvare over for overlevende og efterladte, at deres lidelser og tragedie fornægtes? Må de ikke føle sig fuldt så krænket som de muslimer, der hævder at elske Profeten højere end deres familie, er over Muhammedtegningerne?
“Jeg har stor forståelse for, at overlevende fra lejrenes rædsler, finder benægtelse af Holocaust modbydeligt. Alligevel må man insistere på, at ytringsfrihedens essens er retten til at sige ting, der er både løgnagtige og krænkende.”
“Problemet i relation til Muhammedtegningerne er, at mange ligger under for den misforståelse, at ytringsfriheden er indført for at beskytte ytringer, som det store flertal kan tilslutte sig, men ikke “krænkende udsagn”. Det er præcis omvendt. Ikke-kontroversielle ytringer behøver ikke beskyttelse. Det gør de kontroversielle, og hvad der til en given tid er kontroversielt, skifter konstant. I dag er det kritik af islam, i starten af det 20. århundrede var det sufragetternes paroler, og før det påstande som, at jorden er rund, der var krænkende - og sikkert også ‘dårlig tone’.”
- Bør vestlige medier trykke de iranske Holocaust-karikatur?
“Bliver de en historie, som får nyhedsværdi, mener jeg, danske medier skal overveje det. Men jeg vil da studse over, hvis aviser, der som Information afstår fra at publicere Muhammed-tegningerne for ikke at krænke, skulle vælge at trykke tegninger, der er lavet på foranledning af et rabiat og antisemitisk teokrati med det eksplicitte formål at krænke. Dét vil forekomme mig hyklerisk.”