FORURENING FRA biltrafik og landbrug har forbløffende mange lighedspunkter:
*Begge er et resultat af en udvikling, som det offentlige har fremmet med svimlende midler.
*Begge forureningkilder er værnet af en meget stærk lobby.
*Begge trænger sig på som hovedproblemer i det moderne samfund.
*Over for begge vånder politikere i indland og udland sig ved at gribe effektivt ind - selv om probate virkemidler er veldokumenterede.
*Løsninger, der ikke akut genererer forurenerne, men bygger på en løfterig, omend dunkel fremtidig teknik og “holdningsændring”, har i begge tilfælde dragende magt over magthaveres sind.
I DISSE DAGE oplever vi uafviselige eksempler på følgen af ønsketænkning om landbrug og kvælstof. Virkeligheden hedder iltsvind og havdød. Det har fremkaldt politiske signaler om, at nu, nu skal det være alvor.
Men lur os, om ikke landbrugets organisationer - når den umiddelbare offentlige vrede er blæst over - endnu en gang vil få held med holde politikerne hen med tilsagn om undergørende virkninger, hvis blot alle forholder sig i ro.
I sidste nummer af Landboforeningernes Landsbladet varmer den administrerende direktør op:
“Jeg synes, vi kan være stolte af, hvad vi har nået. Nu håber jeg blot, at politikerne ikke lader sig forlede til skinmanøvrer for at vise handlekraft på grund af situationen i Mariager Fjord, der jo skyldes helt usædvanlige vejrforhold. Vi begyndte jo først rigtig med de mange tiltag i 1992, så det varer ifølge forskerne mange år, inden forbedringerne kan måles. Indgreb her og nu vil være ren parade uden nogen effekt på fjordene nu.”
Giv tid, giv tid, de nynner glad.
TID ER JUST også, hvad vi skal give, før vi kan regne med at se løsning på trafikkens miljøproblemer. Det viser sig i de politiske reaktioner på den rapport om Betalingssystemer på veje, som det uafhængige Transportrådet netop har offentliggjort.
Rapporten gennemgår forskellige muligheder for at dæmpe biltrafikken gennem afgifter. Benzinafgiften får følgende ord med på vejen:
“Denne afgift påvirker dels kørselsomfanget, dels bilparkens energieffektivitet. Benzinafgifter slår derfor på flere strenge end de øvrige afgifter, men er dog den samme på alle tidspunkter og steder (…) Benzinafgiften er den af de eksisterende afgifter på vejtransport som kommer nærmest ‘fair’ prissætning.”
Som eneste problem ser Transportrådet ved benzinafgiften, at den “ikke afspejler de eksterne omkostninger ved kørsel forskellige steder og på forskellige tidspunkter.” På menneskedansk: at den ikke retter sig særligt mod trafikpropper. Men hvor vægtig er den indvending, når benzinafgiften effektivt nedbringer biltrafikken i det hele taget?
Disse finere nuancer kommer nu næppe til at spille nogen rolle. For muligheden af at anvende det mest probate af de kendte virkemidler - en mærkbar forhøjelse af benzinprisen - er slet ikke indgået i de politiske kommentarer til rapporten.
BOMPENGE har derimod fået knubbede ord med på vejen.
En betalingsring om rigets hovedstad vil kunne nedbringe biltrafikken i Københavns og Frederiksberg kommuner med fem til ti procent, på visse strækninger, for eksempel Lyngbyvejen, med op til 25 procent, siger rapporten. Folk vil kun i begrænset omfang søge over til den kollektive transport, men gå eller cykle i stedet, påpeges det.
Og det var da i grunden ikke så galt. Ej heller, at en betalingsring med bompengebetaling på 30 kr. pr. passage kunne give et årsprovenu på 1,5 milliarder kr.
Men nej, den fænger ikke, hverken hos hovedstadens regerende socialdemokrater, hos Venstres trafikborgmester Bente Frost eller hos trafikministerminister Westh.
“Bompenge er ikke praktisk muligt”, siger Socialdemokratiets lokale Winnie Berndtson - omendskønt det jo lige præcis er dét, rapporten går ud på at vise, at det er - hvis man altså vil noget, der har en vis virkning.
FJERNERE SYNER er, hvad det politiske flertal har blikket rettet mod. “En spændende vision,” som trafikminister Westh kalder det: Installation af chips-udstyr i bilerne, som gør det muligt for dem at stå i forbindelse med en satellit, der fortæller dem deres præcise position, så et bilometer kan opregne, hvor de har kørt hvor meget og hvornår. Hvorefter regning kan udskrives. Altså det, der på nudansk bærer navnet road pricing.
Der er bare den lille hage ved det, at sådan et system slet ikke findes. Det vil tage adskillige år at udvikle det, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Uafklaretheden omfatter ifølge rapporten “ikke alene problemer med at få teknikken til at virke i stor skala, men også de grundlæggende principper for, hvordan systemet skal fungere”.
Det tilføjes manende:
“Den praktiske gennemførelse er heller ikke uden problemer. Alle Danmarks biler skal forsynes med et udstyr, der kan registrere bilens forbrug af betalingskilometer på en måde, der er driftssikker, gennemskuelig og sikret mod misbrug”.
Ja, ikke mindst det sidste. Tænk på alt halløjet om “satellitovervågning af fiskerne”. En registrering af
alle bilisters nøjagtige færden: Hvad kan den ikke bruges til? Det kan vi diskutere længe.
Og så går den tid med det. Alt mens det egentlige bilproblem forbliver uløst. dr