Da jeg for nylig ryddede op, faldt jeg over en gammel cd-rom. Gul baggrund med et mærkeligt flammende tegneserie-logo og ordet Opasia i blåt oven på.
Opasia var navnet på TeleDanmarks internetopkobling, der blev lanceret i maj 1996 som et internetabonnement bestående af en cd-rom og et telefon-modem. Cd-rom’en indeholdt en virtuel 3D storby, hvor brugeren kunne klikke rundt sig i forskellige kvarterer med hvert sit tema som rejser og shopping og reklamer for virksomheder samt links til opasia.dk.
Opasia skulle fungere som bindeled mellem brugeren og internettet og på den måde skabe indtægter gennem reklamekroner fra et website, der ønskede eksponering i byen. TeleDanmark skulle tjene på minuttakster fra kunder, der ønskede at besøge disse sites. TeleDanmark brugte mange ressourcer på fiaskoen Opasia, men uafhængige portaler som f.eks. Jubii og Yahoo snuppede markedet. For hvem var dybest set interesseret i at gå en omvej i et shoppingcenter på en cd-rom fuld af reklamer, når man ville direkte ud på det dengang nye og spændende internet?
Grunden til denne historiske ekskurs er ikke 10-års-jubilæet, men konferencen Knock Knock i Århus i sidste uge om teknologiens udfordringer for fremtidens medier og kommunikation. Arrangørerne var Center for Journalistisk Efteruddannelse og InnovationLab, og de havde blandt andre inviteret den hollandske elektronikgigant Philips til at demonstrere fremtidens elektroniske avis, som ligner en bærbar computer uden tastatur.
Ideen er at gøre papiravisen elektronisk, så man kan tage den med sig i toget og samtidig være koblet op på internettet. Avisen bliver interaktiv, og man kan selv bestemme over indholdet og kommunikere tilbage til avisen. Man kan også læse udendørs i solskin på prototypens sort/hvideskærm, der kommer i farver i 2007.
Lidt mere elegant var det stykke elektronisk papir, som Simon Jones fra Plastic Logic i England demonstrerede. Det lignede et lidt kraftigt plastic-charteque. En bøjelig side med transistorer trykt på plastic, der kan tåle en tur til swimmingpoolen og i badeværelset.
Selv om begge dimser virkede lidt klodsede med en affotograferet avisside på en skærm, så sad jeg lidt og glædede mig til at kunne indlemme epapiret i min samling af gadgets. Men så kom Politikens analysechef, Poul Melbye, på scenen.
Han havde en række visionære og rimelige krav til e-avisen. F.eks. ville han have nyheder skræddersyet til læserens situation: Hvem er jeg, hvor er jeg, hvad tid på døgnet læser jeg, hvad laver jeg?
Hvis man nu åbner sin dims i supermarkedet, så er man nok ikke på jagt efter børskurser, men madopskrifter eller noget lignende. Det skal e-avisen vide. Sjove perspektiver om her-og-nu-nyheder for fremtidens avis. Men så blev Poul Melbye pludselig besat af Opasia-spøgelset.
“Avisen skal være gatekeeper,” udbrød han. Han mener, at læseren vil have et brand - et fortrukkent medie, som sorterer nyhederne for én. Nogen man kan stole på. Underforstået; vi kan som læsere ikke af egen drift finde pålidelige kilder på nettet…
Avisen - i dette tilfælde Politiken - skal have kundekontakten og opkræve betalingen. Aviserne tabte slaget om indhold på nettet og på mobiltelefoner, fordi andre aktører satte sig på indgangen til dem. Nu skal slaget om indholdet vindes på e-aviser, mener Poul Melbye.
Han forestiller sig, at man skal købe skærmen billigt ligesom en mobiltelefon, der lænker én til en bestemt udbyder. På den måde vil den første side på e-avisen altid være låst på én bestemt avis. Resten er op til læseren selv.
Med andre ord: Vi skal igennem en Politikenport, før vi kommer ud på det rigtige net. Formodentlig komplet med tilbud fra Politiken Plus og dagens mening fra Tøger Seidenfaden. Trods flere års trofast læsning af Politiken på papir står jeg af her. På nettet er jeg troløs, fordi jeg har mulighed for at vælge frit. Jeg læser mine nyheder i en såkaldt rss-læser, der er en browser med mulighed for at abonnere på mange forskellige medier og overskue dem alle meget hurtigt og nemt. En teknik der giver avissiden baghjul og i øvrigt er den optimale indgang på en elektronisk avis.
Som digitale læsere kan og vil vi nemlig selv sortere og filtrere vores nyhedsstrøm. Det er jo hele ånden i nettet.
Allerede i 1995 var budskabet, at vi skal have et ‘jeg-tidende’, som det hed i bogen Being Digital skrevet af Nicholas Negroponte fra MIT Media Lab. Hans idé om den skræddersyede avis var visionær, og i dag findes den avis i form af nettets mange tilbud filtreret i ens rss-læser.
Så hvorfor mane Opasia-gespenstet op af jorden igen? En elektronisk avis med gatekeeper på er syvmileskridt 10 år tilbage i tiden. Det kan ingen være tjent med. Politiken - og de andre papiraviser - bør måske rette sig efter læsernes ønsker og ikke omvendt, hvis de vil vinde dem tilbage fra nettet. Sådan er virkeligheden på nettet anno 2006.