Der er nok noget om snakken. Men forskellige fag har så forskellige arbejdsmetoder, at det er svært overhovedet at sammenligne arbejdsbyrden på universitetsuddannelser som for eksempel medicin og litteraturvidenskab. Sådan lyder tre danske studiechefers reaktion på en ny engelsk undersøgelse af universitetsstuderendes arbejdsbyrde.

Undersøgelsen, som er foretaget af The Higher Education Policy Institute blandt 15.000 universitetsstuderende i Storbritannien, dokumenterer, at nogle studier er væsentligt mere tidskrævende end andre. Mens den gennemsnitlige arbejdsuge for eksempelvis en medicinstuderende er på 35,2 timer, bruger en studerende på sprogfag, historie eller filosofi kun 23,3 timer ugentligt på sine studier.

En tilsvarende undersøgelse er ikke foretaget blandt danske studerende. Men studiecheferne ved tre danske universiteter nikker genkendende til undersøgelsens konklusioner.

"Det er da et billede, jeg kan genkende. Men med meget store individuelle variationer fra person til person. Og man kan ikke bare sige, at alle humanistiske uddannelser er mindre krævende end de hårde vidensfag. Eksempelvis de sydøst-asiatiske sprog kræver en kæmpe arbejdsindsats af den studerende," siger Jakob Lange, studiechef ved Københavns Universitet.

Hans kollega ved Syddansk Universitet, studiechef Per Christian Andersen, påpeger, at de forskellige fags forskellige arbejdsmetoder gør det svært overhovedet at sammenligne arbejdsbyrden.

"På medicinstudiet og ingeniøruddannelsen arbejder de studerende ofte mere koncentreret, end de studerende på humaniora og samfundsfag gør. Det kan føre til konklusionen, at de så også arbejder mere, og det kan da ikke udelukkes. Men det handler også om, hvordan læringsprocessen er på de enkelte fag. På humaniora bruger de studerende nok tiden mere usystematisk end på et fag som medicin, hvor den studerende har et strammere kursusprogram," siger Per Christian Andersen.

Spændstige hjerner

I princippet burde en universitetsuddannelse kræve samme arbejdsindsats uanset fag. Et årsværk er opgjort til 60 ects-point, og et af formålene med at indføre det fælleseuropæiske pointsystem var netop at standardisere arbejdsbyrden på de forskellige studier.

"Men det kan ikke bare gøres op i antallet af forelæsninger, antal sider eller mængden af undervisning, for stoffet har forskellig karakter alt efter hvilket fag, der er tale om," siger Eva Teilmann, studiechef ved Aarhus Universitet.

Hun sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet lader sig gøre at måle de studerendes arbejdsindsats opgjort i arbejdstimer.

"Det er svært at lave sådan en undersøgelse. For hvordan måler man for eksempel tid til fordybelse? Hvor meget tid bruger man, når man cykler rundt om Brabrand Sø og vender en eller anden problemstilling i hovedet?".

Forskerne bag undersøgelsen af de britiske studerendes arbejdsindsats stiller spørgsmål ved det rimelige i, at studerende kan få en eksamen, der rangerer på samme niveau, når nu der er så stor forskel på deres arbejdsindsats. Men den holdning deler studiecheferne på de danske universiteter ikke.

"Nej. Hvis man gør det sådan op, glemmer man universiteternes formål, nemlig at uddanne selvstændige, reflekterende kandidater, der er i stand til at analysere komplekse problemstillinger," siger Per Christian Andersen, SDU.

Jakob Lange er enig:

"Skal man vurdere, hvem der er mest akademiker og hvis hjerner, der blevet mest spændstige, så tror jeg ikke, de forskellige uddannelser har noget at lade hinanden høre. Mange af de studerende, der er under mistanke, får udviklet deres evne til at tænke akademisk i mindst lige så høj grad, som dem, der har haft et helvedes hårdt studie."